FC København er, lige som sidste år, stukket af i toppen af Superligatabellen, eftersom de danske mestre har slået et hul på 10 point ned til nummer to, AGF. Netop AGF’s angriber Søren Larsen mener da også, at mesterskabskampen er kedelig, hvorimod kampen om de efterfølgende medaljepladser, som AGF er en del af, er særdeles interessant.

– Vores målsætning om at undgå nedrykningskampen ser ud til at være klaret nu. Selvom der ikke er mange point mellem en andenplads og en sjetteplads, giver det blod på tanden at ligge her, siger Søren Larsen til B.T og fortsætter:

– Og hvis de store hold ikke griber chancen i medaljekampen, er vi nogle af dem, som vil spille med. Men Superligaen er kedelig, hvis man kun ser på mesterskabskampen.

AGF møder netop FCK på søndag i et vaskeægte topopgør. Københavnerne er inden mødet i Parken ubesejret. AGF, som ikke har tabt i de seneste seks kampe, kan altså ændre på den stime.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here