Martin Jørgensen scorede i dag sit første mål i Superligaen siden 1997, da han omsatte et straffespark til mål kort før tid. Det betød at AGF kunne rejse fra Parken med et point i bagagen, og det glædede den rutinerede AGF’er:

– Det var fint at få scoret, især fordi det var så vigtigt. Det var en god kulisse, og det giver altid lidt ekstra at score foran mange tilskuere, fortæller Jørgensen til bold.dk.

AGF er forsat på andenpladsen i Superligaen, og Jørgensen mener at dagens kamp beviste at den placering er fortjent:

– Jeg synes at vi fik vist, at vi kan være med. Defensivt står vi igen rigtig godt, mens vi havde det lidt sværere offensivt. Men vi viste, at det ikke er tilfældigt, at vi har den position i tabellen, vi har.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here