Med en imponerede tredjeplads efter 11 kampe er AGF kommet flot igennem den første tredjedel af sæsonen, og den imponerende start er også bemærket på direktionsgangene, hvor Jan Christensen er glad og en smule overrasket over den nuværende sportslige situation.

– Det går godt sportsligt, og måske endda endnu bedre end vi havde håbet på. Vores mål er at lave en sikker konsolidering i Superligaen, og hvis vi ovenikøbet kan komme med derop, hvor det er sjovt allerede i denne sæson, sætter vi stor pris på det. Men det vigtigste er at vi undgår at blive en del af nedrykningsspillet, udtaler direktør i Aarhus Elite Jan Christensen til Kanalsport.dk.

Med tilgangen af cheftræner Peter Sørensen fik AGF sidste sommer en respektindgydende og yderst seriøs sportslig leder, der har formået at få forplantet sin fodboldfilosofi hos spillerne, hvilket altså i øjeblikket betaler sig tilbage i form af en tredjeplads i Superligaen. Og den indsats der gøres af Peter Sørensen og resten af den sportslige sektor, ses der skam også positivt på hos Jan Christensen.

– Jeg er vældig godt tilfreds med det arbejde, der gøres i den sportslige sektor. Nu gælder det om at holde ved, for belært af erfaring ved vi, at der ikke skal ret mange dårligdomme til, før det går galt igen, slutter direktøren.

Foto: AGFFodbold.dk

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here