Peter Graulund er meldt tvivlsom til morgendagens kamp mod OB. Det på trods af at han er udtaget. Der skal dog sies en enkelt fra inden kampstart, hvorfor Graulund med alt sandsynlighed må se til fra tribunen.

Peter Sørensen erkender, at Graulund, som ikke har trænet siden tirsdag, er yderst tvivlsom.

– Han er yderst tvivlsom. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at han spiller, men i og med, han ikke har trænet med holdet de seneste dage, er det nok ikke så sandsynligt. Heldigvis råder vi i truppen over rigtigt gode alternativer i Aron Johannsson, David Devdariani og Casper Sloth, lyder det fra AGF-cheftræner Peter Sørensen til stiften.dk.

Hovedpersonen selv erkender også, at han formentlig ikke bliver klar til OB-kampen.

– Det er heldigvis ikke så alvorligt, som det kunne have været. Jeg har fået en lille fibersprængning i muskelvævet, der er hæftet til akillessenen, men lad os nu se. Umiddelbart tror jeg nu ikke på det, siger Peter Graulund.

 

2 KOMMENTARER

  1. Spil med Devdariani fra start som hængende angriber. Han vil kunne tage de slagsmål der kommer med de fysiske stærke OB’ere.

  2. Nu er det jo skide nemt at være bagklog, men hvor fyldte Sloth bare intet. Der skete først en smule da Devdariani kom ind – for det første bevæger han sig betydeligt mere, men han er samtidigt også langt bedre 1vs1.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here