Den 18-årige nigerianske offensivspiller Edafe Egbedi er i øjeblikket på prøvetræning i AGF, men hvis man skal tro et noget rygte, der er sat i verden af hjemmesiden Supersport.com, så mangler nigerianeren nu kun en lægetjek, før han mere eller mindre kan kalde sig AGF-spiller. En af hjemmesidens kilder fortæller således dette ifølge Onside.dk.

– Han skal ikke prøvetræne, men til lægetjek og derefter skriver han under på en tre-årig kontrakt senere på ugen, siger en kilde til Supersport.com.

Dette rygte kan sportschef Brian Steen Nielsen dog ikke nikke genkendende til:

– Det kan jeg ikke bekræfte. Det kommer an på, om vi kan lide ham, siger Brian Steen til Onside.dk og fortsætter.

– Det er for tidligt at sige, hvordan han har gjort det. Vi har heller ikke set ham inden, kun på nettet.

Edafe Egbedi har i løbet af de seneste dage trænet med i AGF, og derudover deltog han i en reserveholdskamp mod Randers FC, hvor han endda fik scoret. Således var han også med til onsdagens træning på NRGi Park, hvor AGFFAN.dk var tilstede for at dække begivenhederne i form af en træningsrapport. Han fik flere gange gjort positivt opmærksomt på sig selv, og hvis ikke du har læst den endnu kan du se du finde den under “anbefalede” til højre i toppen af startsiden.
 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here