I de to kommende runder venter der AGF henholdsvis Lyngby og HB Køge. To hold der begge er placerede under nedrykningstregen, og som mildest talt begge har haft det svært siden Superliga-sæsonen blev sparket i gang i juli. Men det er dog ikke ensbetydende med seks sikre point til AGF, mener angriber Peter Graulund.

– På papiret kan det godt være, at det i begge tilfælde er kampe som vi skal vinde, men så nemt er det ikke. Det handler om andet end papir, og alle ved, at det handler om at ramme dagen og være helt klar til alle kampe. Ellers kan man ikke regne med at vinde, siger Peter Graulund til tipsbladet.dk og fortsætter.

–  Både Lyngby og HB Køge har begge rigtig gode kvaliteter på holdet, for ellers havde Lyngby ikke klaret frisag i sidste sæson og HB Køge var ikke rykket op.

Graulund selv er tvivlsom op til Lyngby-kampen i morgen, og på trods af  sin deltagelse i store dele af gårsdagens træning og dagens kampforberedene træning, så er det ikke sikkert, at den evigt fightende målscorer starter inde lørdag eftermiddag i det sjællandske.

– Jeg vil jo gerne deltage i alle kampe. Men risikoen er, at skaden springer op igen, og at jeg går glip af tre-fire kampe bagefter. Og jeg vil ikke spille kampen på lørdag, hvis jeg skal sidde ude i flere kampe efterfølgende. Så vil jeg hellere blive helt klar, så jeg kan være med i vores pokalkamp på onsdag, siger Graulund til JP Aarhus.

 

 


EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here