AGF spillede her til aften 1-1 med Lyngby, i en kamp hvor Peter Sørensen var tvunget til at stille med en noget alternativ opstilling med Martin Jørgensen i midterforsvaret. Lyngby kom foran i første halvleg, og Adam Eckersley udlignede i midten af anden halvleg.
Det var tydeligt i starten af første halvleg, at der ikke var tale om en sammenspillet AGF-opstilling, på samme måde som det har været tidligere på sæsonen. Især Atle Roar Håland var savnet som styrmand i midterforsvaret. Alligevel var det en kamp, hvor AGF tog kontrollen med det samme, og havde størstedelen af spil og chancer. Trods massivt overtag til AGF var det Lyngbys Rasmus Nielsen, der efter 26 minutter bragte hjemmeholdet foran med 1-0.
Efter Scoringen satte AGF sig endnu tungere på spillet, og fik spillet sig til en del halve chancer. Der var dog ingen hvidblusede, der formåede at få bolden skubbet over stregen i første halvleg.
AGF kom også bedst ud efter pausen, hvor der i starten af anden halvleg dog ikke opstod de helt store målchancer. Efter 57 minutter foretog AGF en dobbelt indskiftning af to spillere der normalt er at finde i startopstillingen: Stephan Petersen og Peter Graulund. Dette skabte tro på tingene for AGF, og ganske fortjent kunne AGF midtvejs i anden halvleg udligne til 1-1 på en perle af Adam Eckersley.
Resten af kampen var ét stort pres fra AGF, hvor Lyngby kun havde enkelte kontrastød frem ad banen. På trods af en belejring af Lyngbymålet i de døende minutter faldt der ikke yderligere scoringer i kampen, og AGF kan rejse hjem til Aarhus med et enkelt point i bagagen. De hvide er således ubesejret i 9 kampe i træk, og holder foreløbigt fast i en flot fjerdeplads i Superligaen.
Kampfakta:
LBK-AGF 1-1 (1-0)
Advarsler: Patrice Bernier, Lyngby.
Tilskuere: 2490
Dommer: Henrik Nystrup Kragh
AGF:
Steffen Rasmussen
Jerry Lucena – Arthur Sorin – Martin Jørgensen – Mikkel Kirkeskov(57: Stephan Petersen)
Søren Berg – Hjalte Nørregaard – Casper Sloth – Adam Eckerlsey
Aron Jóhannsson(57: Peter Graulund) – Søren Larsen(78: Davit Skhirtladze)
Lyngby:
Rune Pedersen
Christian Traore – Jakob Bresemann – Mathias Tauber – Dennis Cagara
David Boysen (85. Bror Blume) – Patrice Bernier – Rasmus Nielsen (65. Jonas Henriksen) – Anders Christiansen,
Emil Larsen (73. Jeppe Brandrup) – Patrick Mortensen
Lorte kamp, men godt at se Sloth spille godt.
Jeg tænkte “Bare vi fik 3 point med hjem til Aarhus, og 6 point i de næste 2 kampe” Så ville det se rigtigt godt ud :)
Ja off day men slap nu af ..alt andet lige uafgjort ude og sejr hjemme så er man et tophold. Og trods en del uafgjort (også hjemme) så er det høj klasse at være ubesejret 9 kampe i streg efter at have mødt OB, FCK,FCM og Brøndby og FCN
husk nu på vi er oprykker, og skal barw overleve denne her sæson.
dog rigtigt det var en lorte kamp.
men når vi kan få 1 p ude mod en nedrykningskandidat, efter en lorte kamp så er det vel også ok, for et par sæsoner siden havde vi tabt.
Alt taget i betragtning så er resultatet godkendt. Og vi ligger godt i forhold til vi er oprykkere. Forventer ikke mere end en top 8. plads, alt andet er godt. Det skal nok komme noget modgang også. Vi klarer den rigtig godt for tiden. Begge ben på jorden.
Vi skal tag en kamp af gangen og se hvad det så vil føge til!!!
En ting er sikkert.. Søren Larsen skal virkelig til at tage sig sammen.. Han ligner en gammel mand der ikke gider at spille bold. Det helt pinligt.