AGF har en flot historie i DBU Pokalen, hvor man er det hold der flest gange har hentet trofæet hjem med imponerende ni sejre. Det er dog ved at være en årrække siden sidst, og hvis det står til AGF’s spydspids Søren Larsen, så kan det meget vel blive i denne sæson at man igen står i en pokalfinale.

– Jeg vil helt vildt gerne i en pokalfinale. Jeg har altid været mega uheldig i pokalturneringerne i de klubber jeg har været i. I Schalke 04 havde vi et rigtig godt hold, men vi ødelagde det altid for os selv, og faktisk det samme i Toulouse. Jeg deltog i én kamp i Sverige, hvor de endte med at vinde turneringen, men jeg var ikke med til sidst, fortæller Søren Larsen til KanalSport.dk.

I aften venter en forholdsvis svær modstander, da 1. divisionstopholdet VB Kolding venter på udebane.

– Jeg tror at for et hold som AGF er det ikke umuligt at komme i finalen, og det kunne være en sjov og en fed oplevelse, så jeg håber vi ender derinde. Men der er lige nogle kampe endnu, og kampen i morgen (red. i aften.) bliver ikke super let. De har et godt hold dernede, og er ved at bygge noget godt op, så det bliver nok en tæt kamp.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here