Eftersom Peter Graulund som bekendt pådrog sig en langtidsskade i går i pokalkampen mod VB Kolding, så må sportschef Brian Steen Nielsen sondere markedet efter en ny angriber.

I øjeblikket har AGF den 18-årige nigerianske talent Edafe Egbedi til prøvetræning, men Brian Steen Nielsen erkender, at talentet nok ikke kan erstatte Graulund.

– Med så ung en spiller er det sjældent, at man med det samme vil kunne få et gennembrud, og der vil også blive tale om en overgang med integration og tilvænning. Men det er set før, at en træningslejr og træningskampe kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, siger Brian Steen Nielsen til tipsbladet.dk.

Som bekendt har AGF også været ude efter den peruvianske angriber Raul Ruidiaz, men sportschefen har også kigget på andre spillere i Peru.

– Han var en meget spændende spiller, men han var ikke den eneste, jeg kiggede på. Der var flere spændende spillere derovre – og igen i forhold til vores nuværende situation, er jeg bestemt glad for, at jeg var derovre, siger Brian Steen Nielsen.

Angrebssituationen ser heller ikke for god ud hos AGF. I øjeblikket råder cheftræner Peter Sørensen sig over to angribere – nemlig Søren Larsen og Aron Jóhannsson. David Devdariani og Peter Graulund er ude med skader.

10 KOMMENTARER

  1. Der er trods alt kun fem kampe tilbage inden vinterpausen, så jeg forventer ikke, vi kommer til at miste andet end højst et par points pga. Graulunds skade. Vi bør være i stand til at slå HB Køge og Silkeborg hjemme uanset hvad, og vi bør også kunne vinde i Haderslev. Jeg håber, han henter Raul og evt, en peruviansk kanin (som jeg ikke ved om er en truer dyreart).

  2. Ruidiaz er et godt bud. Jeg vil foreslå BSN, at tage en tur til Colombia og finde en god ung spiller, angriber eller kantspillere, der er en fremtid i og som er hurtig. Der er en kæmpe talentmasse i Colombia :)

  3. Vi har i hvert fald bare brug for en angriber hurtigst muligt. Kunne sku godt tænke mig en lille væver tekniker oppe ved siden af SL

  4. Måske ham her: Fredy Montero (Seattle Sounders), hvis de ikke også der har været for langsomme. Men Det der gør at der er gode talenter er at de har en regel i den bedste liga om at der skal være en u20 spiller på banen og i den næstbedste en u17 og en u20, plus en på bænken.

  5. Nej Torp, følger bare med i andre ligaer en de danske og europæiske., hvilket jeg også synes BSN burde gøre. og jeg vil mene at alle kan se at talentmassen og ungdomslandsholdene i Colombia, er bedre en for eksempel i Georgien og Island. Måske der skal invisteres lidt flere penge fra start, men profitten vil også blive større, når han så bliver solgt videre til en større europæisk klub. Kom ikke og sig Moreno ikke kunne bruges i AGF, hen er sikkert for dyr nu. Men for to år siden, ville de kunne have fået ham en fornuftig pris ;)

  6. Ja Raul vil være perfekt… Har altid synes det skulle være lange. Men vil heller have et par kaniner Raul Og Edafe Egbedi tak :D

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here