BLOG: Peter Graulund spillede måske sin sidste fodboldkamp i går, da AGF på udebane tabte til VB Kolding efter forlænget spilletid. Mod slutningen af kampen slap Graulund igennem i Koldings straffesparksfelt, men faldt dramatisk til jorden efter en soloulykke. Efterfølgende er det bekræftet at angriberens akillesscene er revet over, og at hans karriere højest sandsynligt sluttede i går på Jokri Park.
Peter Graulund er ikonet på AGF’s to opblomstringer i nyere tid. Han har været hovedarkitekten bag begge oprykninger, hvor han i begge sæsoner kunne lade sig hylde som 1. divisions topscorer med henholdsvis 17 og 20 scoringer, og i begge sæsoner valgte AGF’s fans ham fortjent til årets spiller.
Tragikomisk nok skulle søndag have været en festdag for angriberen. Dagens kamp mod VB Kolding var nummer 200 i den hvide trøje, og efter planen skulle han være hyldet foran det århusianske hjemmepublikum for den flotte præstation, men i stedet kan de århusianske hjemmepublikum nu godt indstille sig på at den evigt figthende og konstant farlige Peter Graulund nok er fortid – i hvert fald som aktiv spiller.
I følge bogen ‘Storklub på slingrekurs’ var Graulund tæt på at opnå en anden merit i AGF, nemlig statusen som alletiders målsluger i AGF. Han er i skrivende stund oppe på 88 mål for AGF i Danmarksturneringen, hvor kun Lars Lundkvist med 89 mål og Erik “Slagter” Jensen med 92 mål er foran ham på listen. De sølle fem mål Graulund mangler for at ende øverst på den liste var bestemt indenfor rækkevide, hvis ikke den tragiske skade havde ramt AGF’eren tidligere på aftenen.
Der faldt en sten fra undertegnedes – samt resten af redaktionens – hjerte da AGF i sommer spillede træningskamp mod Randers FC. Steffen Rasmussen sad ude med en skade, og da den vikarierende anfører Martin Jørgensen 10 minutter før tid måtte lade sig udskifte kunne han placere det flotte marineblå anførerbind om armen på kollegaen Peter Graulund. Angriberen blev tilbage i 2008 frataget anførerbindet af Ove Pedersen, og denne hændelse var tæt på blive enden for et samarbejde mellem Graulund og AGF. Heldigvis for AGF forsatte målslugeren i AGF-trøjen, og uden ham er det langt fra sikkert at AGF den dag i dag havde været at finde i landets bedste fodboldrække.
Da AGF i 2010 rykkede ud af Superligaen skyldtes det i høj grad en alvorlig nakkeskade hos Graulund. Efter lang tids fravær gjorde han endelig comeback, og i sin første kamp bragte han AGF foran mod Silkeborg efter syv minutter. Det startede et festfyrværkeri af en kamp, som AGF vandt 4-1 og pludseligt så alt godt ud igen, på trods af man runden forinden havde tabt 3-0 til Køge på hjemmebane.
Kampen efter gentog Graulund kunsttykket mod Sønderjyske på hjemmebane. Sønderjyderne fik desværre udlignet på selvmål af Jakob Poulsen, og da Graulund tre minutter før tid lod sig udskifte og satte sig på AGF’s udskiftningsbænk kunne han minuttet efter se Olafur Skulason heade bolden i mål og sende AGF på styrtkurs mod 1. division.
Peter Graulund er et af de største ikoner nogensinde i AGF. Hvis karrieren, som man formoder, er slut så fortjener han alt mulig hyldest for sin indsats for AGF. Han har fundet sig i meget, men hver gang kritikerne har tvivlet på hans evner – senest i starten af denne sæson – har han svaret igen med mål på samlebånd. Han er en af de farverigste personer der har spillet i AGF-trøjen, og hans kant har gjort ham til en elsket spiller blandt AGF-fansene.
Jeg håber ikke mine ord er sande, men 16 års fodboldkarriere ser ud til at være forbi. Paradoksalt nok startede og sluttede karrieren på Vejle Stadion, og på sin helt egen triste måde giver det en uforklarlig form for mening i det større perspektiv.
Hvis Peter Graulund vælger at sige stop, så efterlader det AGF med et ufatteligt tomrum. Der venter nu sportschef Brian Steen Nielsen en ufattelig stor opgave, når dette tomrum skal erstattes. Ingen angriber har en målnæse som Peter Graulund, så at finde en erstatning er så godt som umulig.
Peter Graulund. Tak for alt hvad du har gjort for AGF, og jeg håber af hele mit hjerte at du ikke har spillet din sidste kamp i AGF-trøjen, men i en alder af 35 år er det næsten utænkeligt at man kommer sig over en overreven akillesscene.
Men omvendt kan man også spørge sig selv – hvis nogen skal komme sig over sådan en skade i karrierens efterår, så er det vel netop Graulund?
Skriv et svar