Graulund fast besluttet på comeback

Efter onsdagens pokalkamp mod VB-Kolding blev det offentliggjort, at den mangeårige AGF-topscorer Peter Graulund havde sprængt sin akillessene under kampen i Vejle. Dommen lød på ni måneder efter at Graulund torsdag eftermiddag blev opereret, og flere har spekuleret i om den 35-årige fanfavorit havde spillet sin sidste AGF-kamp.

Men disse spekulationer maner Graulund nu til jorden, omend han indrømmer at den næste kamp i den hvide trøje har lange udsigeter.

– Det er selvfølgelig lidt svært at tænke fremad lige nu og her, men heldigvis er jeg optimistisk og positiv af natur. Jeg kan også godt lide at kæmpe imod alle odds. Jeg kan flere steder læse, at folk ikke forventer, at jeg kommer tilbage, og det giver mig kun en ekstra vilje til bide tænderne sammen og overbevise dem om, at de tager fejl. Ja, jeg er sikker på, jeg ikke har lavet det sidste mål for AGF, siger Peter Graulund til AGFFodbold.dk.

Graulund har frabedt sig at blive interviewet indenfor den næste uges tid, men kontakten med omverdenen er ikke helt væk. Den erfarne angriber har nemlig bemærket den store opbakning, han indenfor de seneste dage har modtaget på det sociale netværk Facebook.

– Jeg er taknemmelig for alle de henvendelser, jeg har fået. Nu er jeg ikke på Facebook, men det er min bedre halvdel, og den støtte, jeg har fået, har virkelig rørt mig. Jeg er stolt af og beæret over, at så mange har skrevet til mig, og det vil jeg gerne takke for, fortæller Graulund, der er blevet bedt om at holde sig fuldstændig i ro den kommende tid efter torsdagens operation.


Comments

6 svar til “Graulund fast besluttet på comeback”

  1. Groggster Avatar
    Groggster

    Det er den bedste nyhed, jeg har læst i mange år!

  2. Sådan Graulund! Der er mange, der synes det er en helt igennem super holdning til det hele.. Det bliver fedt, når du kommer tilbage..

  3. Enig enig! det er simpelthen også det bedste jeg har hørt længe, glæder mig allerede til at se ham i den hvide trøje komme ind til et forhåbentligt fyldt stadion hvor alle vil tage imod ham og hylde hans beslutning om at kæmpe videre :). GRAULUND alle elsker dig!

  4. Eskimoen Avatar
    Eskimoen

    Synes vi alle skal give ham den største salut, fordi vi tvivlede på ham, det skal man ikke, når det handler om grauhunden…

  5. Også selvom han ikke skulle komme tilbage kendetegner det jo manden så godt, at han fighter til det sidste!

    Respekt for alt han har gjort, og håber på der bliver forlænget med ham – han MÅ og SKAL tilknyttes klubben på en eller måde!

  6. Lysgaard Avatar
    Lysgaard

    SÅ lykkelige nyheder har jeg længes efter at høre! ,
    vi elsker dig, og tror på dig !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *