Døren stod pivåben til NRGi Park på denne råkolde oktober, og det havde fire børn med en autografblok i hånden og dertilhørende fædre udnyttet for at se byens Superliga-hold på nærmeste hold. Solidt placeret på A-tribunen – side om side med AGFFAN.dk’s udsendte.
Men åbenheden snød. Kort inde i opvarmningen prikkede Peter Sørensen sin holdleder Jørn Martin på skulderen, og sendte ham over mod de fire børn, deres fire forældre og den udsendte skribent med beskeden om, at man havde valgt at lukke træningen. Derefter måtte alle forlade træningen – børnene uden autografer og for undertegnedes skyld uden træningsrapport.
Den lovede træningsrapport fra dagens træning udgår derfor desværre.
Hehe, Peter Sørensen har vel ikke ligefrem uendelig mængder kort at spille, så man skal vel ikke ligefrem være lektor for at gætte AGF’s startopstilling
Kan det skyldes at der i de sidste par træningsrapporter er blevet lagt en mulig startopstilling ind?
Der har så vidt jeg husker været lukket ned for træningerne før pga dette
Der var ikke nogen startopstilling i den seneste træningsrapport.
Well det er en balance for Peter Sørensen. Naturligvis skal AGFFAN ikke løfte sløret for alt for meget, men fans vil have noget.
Håber i tager en snak med ham om hvad han ikke vil have i rapporten, også undlader at skrive om dette for at sikre rapporterne.
Men bringer Stiften alligevel ikke altid opstillingerne?
Ærgerligt for dig og børnene. Gad vide om han har et hemmeligt es i ærmet til kampen så.
Hvis det havde været fire børn med anden etnisk baggrund end dansk, havde der med garanti været en stor artikel på forsiden af stiften imorgen, om den racistiske OG skaldede menneskeædende AGF træner, som frådende bad dem skride hjem til deres eget land !
Herligt at se at tingene bliver taget seriøse, omend det som andre pointerer, næppe har den store relevans op til en walkover kamp på hjemmebane, hvor alle i forvejen er startopstillingen bekendt, plus minus ligegyldig faktor.