Efter en pokalkamp i mod Vejle i oktober lignede Peter Graulund en færdig fodboldspiller, da han rev akillessenen over. Der er nu gået knap en måned, og angriberen har i den tid fået foretaget en operation. I dag kunne Peter Graulund begynde genoptræningen, hvilket naturligvis glæder den erfarne målscorer.
– Det går rigtig godt. Jeg fik fjernet stingene i går, og såret er helet hurtigere end forventet. Jeg har fået grønt lys til at lave nogle ganske lette øvelser, og jeg må cykle lidt på kondicyklen. Jeg skal selvfølgelig passe på – og stadigvæk gå med skinne på foden i tre uger endnu, men det er meget positivt, at jeg så småt kan begynde genoptræningen, siger Graulund til agffodbold.dk.
Graulund, som spillede sin AGF-kamp nummer 200 da skaden indtraf, er glad for udsigten over en forandring i dagligdagen.
– Det er også rart med noget adspredelse. Nu har jeg siddet hjemme i tre uger, hvor jeg ikke har kunnet lave det helt store, så det er dejligt at komme ud. Tre ugers barsel må også være nok, tilføjer den nybagte far, som efter en måned på krykker, har fået en del mere fysik i overkroppen.
– Det er utroligt så hurtigt, det går. Jeg er blevet meget stærkere i overkroppen, og det kan måske blive en fordel, når jeg vender tilbage til fodboldbanen.
Han siger “når” han vender tilbage til fodboldbanen… <3
Han kommer tilbage, det 100 procent. han får jo også en kontrakt forlængelse .-)
Hvorfor går folk sådan amok over at Graulund har planer om at vende tilbage? Han fik revet akillescenen over. Han har altså ikke fået et træben af den grund.
@Fog
Det er jo nok fordi at det er en mand på 35 år vi snakker om og han i forvejen vil af denne naturlige grund miste meget fysisk kapacitet, som f.eks. sin hurtighed. Det gør det derfor ikke lettere hverken at genoptræne eller blive fysisk klar til topfodbold. Dog vil jeg sige at jeg ikke tvivler et e´sekund på at han kommer tilbage og når Søren Frederiksens mål-rekord.
Det danske svar på Inzaghi!