320 kampe i FCK-trøjen blev det til for Hjalte Nørregaard inden han skiftede til AGF. Han er dermed den FCK’er med kamprekorden i klubben, og ovenikøbet har han båret anførerbindet i en årrække. På søndag møder han sin gamle klub, når han sammen med AGF kommer på besøg i Parken – og den tidligere FCK’er har opskriften klar, hvis AGF vil vinde i Parken:

– Vi skal ødelægge deres spil og tage N’Doye ud i boksen. Vi skal selv turde spille bolden, og vi skal være kyniske når vi får chancerne. Vi skal være kloge og tålmodige. Så skal vi være aggresive inde på midten, og vi skal turde at spille os ud af det første pres de lægger, fortæller Hjalte Nørregaard til Århus Stiftstidende og uddyber:

– Vi må godt være lidt frække og spille med en sund form for arrogance. Det kan godt være at det er FCK og Parken, men vi føler, at vi har noget at have det i, og det skal vi tage med ud på banen.

Kampen mellem FCK og AGF fløjtes igang 18.00 på søndag.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here