På søndag tørner FC København og AGF sammen i Parken, og det bliver en kamp mellem de to mindst tabende hold i denne sæson, der blot har tabt tre gange hver. AGF’s anfører Steffen Rasmussen glæder sig til kampen, og han er fortrøstningsfuld forud for den svære udekamp:

– FCK er helt sikkert til at snakke med i øjeblikket. Kan vi præstere på samme niveau som mod AaB, er point også inden for rækkevidde i Parken. Vi skal nok få vores muligheder, og så gælder det om at udnytte dem. Vores mål er at vinde i Parken. Gør vi det, kan vi gå på vinterferie med rigtig god samvittighed. Og så er der lagt i kakkelovnen til et spændende forår, fortæller Steffen Rasmussen til AGFFodbold.dk.

For godt to måneder siden mødtes FCK og AGF også i Parken, og her endte kampen 1-1.

2 KOMMENTARER

  1. FCK er helt sikkert til at snakke med i øjeblikket?

    Hverken FC nordsjælland eller HB Køge fik snakket ret meget med FCK i de sidste to kampe, der var klasse forskel. Men AGF kan måske fedte et 1-1 resultat hjem igen, den forrige kamp havde AGF ikke en skid at byde på, og var pisse heldige med uafgjort.

    • Jeg synes da godt nok FCK var til at snakke med i går. Mage til ringe indsats i en europæisk kamp, og så endda en altafgørende én for klubben, skal man da lede længe efter.

      Dermed ikke sagt det bliver nemt på nogen måde, men man skal heller ikke gøre det sværere end det er, for FCK i år er bestemt ikke FCK fra sidste år.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here