AGF spillede søndag aften årets sidste fodboldkamp, da det i Parken blev til uafgjort 0-0 mod de forsvarende danske mestrer fra FC København. Det var værterne, der kampen i gennem pressede mest på, for at få sejren. Det udmundede sig i en underholdende første halvleg, men efter pausen blev kampen dog generelt mere tam og livløs. Med det uafgjorte resultat overvintrer AGF på en flot femteplads.
Kampen startede med FCK i førersædet, med især backerne Oviedo og Jacobsen som særdeles aktive. Også højrekanten Bolanos var særdeles fremtrædende for hjemmeholdet, da han ofte fik vendt op og ned på Eckersley på AGF’s venstreback.
Det var dog begge holds målmænd, som kampen i gennem viste høj klasse og mange flotte redninger. Steffen Rasmussen kunne dog intet stille op, da Claudemir midtvejs i første halvleg sendte en afslutning på overliggeren, men Steffen Rasmussen reddede til gengæld fornemt med en refleksredning på riposten fra N’Doye.
I den modsatte ende blev FCK-keeper Johan Wiland ikke testet for alvor af en, kampen i gennem, tam AGF-offensiv. Dog brændte det på i de sidste minutter af halvlegen, hvor AGF efter en halvleg som forsvarer fik indstillet sig mere offensivt. Det resulterede i en del chancer, hvor bl.a. Hjalte Nørregaard var særdeles tæt på at score mod sin tidligere arbejdsgiver. Johan Wiland diskede dog op med et par fine redninger, og AGF’s muligheder ændrede ikke på stillingen ved pausen.
Efter pausen gik luften helt ud af ballonen, og anden halvleg kunne på intet tidspunkt måle sig med en chancerig førstehalvleg. I anden halvleg virkede det mest til, at FCK ikke kunne overfor et velspillende AGF-forsvar, mens Aarhusianerne så ud til at være tilfredse med uafgjort, hvorfor de ingen store ambitioner havde, om at få bolden i mål.
Det lykkedes ingen af holdene at score, og årets sidste kamp endte derfor uafgjort 0-0. AGF overvintrer derfor på en femteplads med 29 point efter 18 spillede kampe.
Kampfakta
FC København – AGF 0-0
Tilskuere: 11.690
Advarsler:
AGF: Jerry Lucena og Martin Jørgensen
FC København:
Johan Wiland – Lars Jacobsen, Sölvi Ottesen, Ragnar Sigurdsson, Bryan Ovideo – Christian Bolaños, Claudemir De Souza, Thomas Delaney, Pape Pate Diouf (72. Martin Vingaard) – César Santin (72. Morten Nordstrand), Dame N’Doye
AGF:
Steffen Rasmussen – Arthur Sorin, Atle Roar Håland, Anders Kure, Adam Eckersley – Søren Berg, Martin Jørgensen, Hjalte Nørregaard (89. Jens Jønsson), Jerry Lucena (56. Aron Jóhannsson) – Casper Sloth (77. Mikkel Kirkeskov) – Søren Larsen
Forlæng med Sorin!
Respekt AGF.. :-)
Enig. Forlæng med Sorin og køb en klasse angriber. Så slutter vi på en 3plads ;-)
Pisseirriterende Steffen altid skal koste sejren..
Huh? Han sørgede da helt sikkert for at vi ikke tabte i parken igår.. Han havde da flere rigtig gode redninger, bl. a. en helt fri N’Doye, hvis skud han snuppede..
mon ikke det var en jokes, Lysberg ;)??
Undskyld Henning så du kampen? vi tabte ikke
undskyld Morbjerg.. hørt om ironi? det er en meget populær form for humor..
Helt enig med Henning!
Hold kæft hvor var han elendig. Helt sikkert hans skyld, at vi ikke fik scoret i Parken. Steffen raus!!!
@Yalle og Henning
Joker i? For ellers giver det ingen mening. Steffen har spiller over 250 kampe, og er anfører – 8 clean sheets alene i denne sæson og AGFs største bejler til en ligalandsholsplads, da han har været helt igennem storspillende og grunden til AGFs stabile forsvar.
Hvad fanden tror du selv?
Haha, alt hvad du lige har skrevet er præcis det modsatte af hvad han konstant bliver svinet for når vi taber.
Jeg synes bare jeg ville holde traditionen i live med at Steffen skal svines, uanset hvordan han har stået.
Til de sløve: Det er gas!
Steffen er sgu god :)
Staff har sgu været klasse i denne sæson, og det viser bare hvor meget det sejlede under Erik, når PS kan løfte ham så meget på så kort tid. Naturligvis er det også betinget af et velspillende forsvar, som igen manglede under forrige træner.
Staff burde altså sikre sig en billet til ligalandsholdet, ellers har MO sgu drukket af natpotten.
MO har drukket af natpotten..
Tror faktisk både han har spist og drukket af natpotten….
Steffen stod en god kamp mod Kbh, men det manglede sgu også bare! Folk glemmer at han var komplet horribel mod Aab, hvor han med en elendig igangsætning formår at spille en Aab’er helt fri, som heldigvis formøblede den efterfølgende KÆMPE chance.
Steffen skal absolut ikke på ligalandsholdet, det er han simpelthen bare ikke god nok til. Ligalandsholdet er for den sags skyld mig også totalt ligegyldigt.
Aha, så EN fejl, som ikke betød en skid for resultatet gør altså at 8 clean sheets er en dårlig præstation… Fandmegodt man ikke har dig som fan og skal forsøge at gøre dig tilfreds, det er jo umuligt!
Hov, jeg kan også se at vi har lukket 16 kasser ind i 18 kampe, det giver SKANDALØSE 0,89 mål pr. kamp, vi er helt nede på FCK niveau her!!
Jeg vil lige her, ganske seriøst høre om ikke der er en der kan/vil linke de 16 kæmpedrop Steffen har haft i denne sæson? Det må være klar fyringsgrund?
Ikke fordi jeg har en særligt god hukommelse, men jeg kan huske at Steffen har tabt bolden to gange og den trillede hen til en modstander.
Steffen fik dog frispark i begge situationer fordi han blev underløbet af en modstander, men der skal nok være nogen som vil kritisere ham for det alligevel.
Man kan måske finde video af det på http://superliga.dk i deres højdepunkter fra hver kamp, jeg har ikke tjekket det.
Jeg prøver, tak ;)
Jeg er så lige kommet i tanker om at Ousager rent faktisk har stået to af kampene, og lukket tre mål ind (1.5 i snit) – det bringer Steffens snit ned på 0,81 mål pr. kamp.
Ja, ren skandale.. tænk sig at tillade sig at lukke så få mål ind.. hvad er det dog for en målmand vi har?!
Den med at han har holdt buret ren mener jeg ikke man kan bruge til ret meget. Husker flere kampe f.eks. mod Nordsjælland på hjemmebane, hvor de ikke skaber en eneste chance i hele kampen. Så bliver det pludseligt ekstremt let at være målmand. Mener i langt højre grad at vores defensive organisation skal tilskrives æren for de få mål vi har inkasseret.
Er målmanden nu ikke en del af den defensive organisation længere? Det vil jeg da mene, at han er..
Hold nu mand!
Så kan Søren Larsen heller ikke spille en god kamp hvis han scorer 3 dårlige/lette mål for så er det nemt !?
Det jeg siger er at forsvaret har spillet på et højt niveau gennem hele efteråret, derfor har der ikke været det store tilbage til steffen, i og med vi i mange kampe har haft en beton defensiv.
Men kigger vi på steffen, så mener jeg hans udspark er under alt kritik. Han er god inde på stregen, men på dødbolde er man rystende nervøs da han ikke har højden til at komme ud. Jeg mener ikke han har leveret hvad man kan forvente i efteråret og vi burde kigge efter en ny målmand, hvis vi har ambitioner om at bide os fast i top 4.
Åh Gud!
Du er vel også en af dem der gav Steffen skylden da forsvaret var rystende ringe?!
Dårlige udspark = Fortid
Højde? = Han hopper 20 cm højere end dem der er 10 cm højere end ham.
Usikker i feltet = Fortid
Målmandspladsen er den sidste vi skal kigge efter…
Jeg tror bare, at jeg vælger at forholde mig til Peter Sørensens udtalelser om ham.. hvis han mener, han er god nok, og nok den næstbedste målmand i ligaen pt, så er jeg tilfreds med, at vi så “kun” kan blive nr 2 ;p Man må jo gå ud fra, at PS ved, hvad han snakker om, da det jo er ham, der er cheftræneren ;p
Amen Henning, har du kigget for dybt i fernet brancaenher til aften?
Han kan simpelthen ikke finde ud af at sparke boldene ordenligt ud! Kig på kampen mod Aab, ved godt det blæste meget, men Aab’s målmand fandt efterhånden ud af hvordan man kunne få bolden længere væk selv i modvind, mens steffen formåede at sparke den ud til indkast eller utrolig kort hver eneste gang. ydermere er der utallige eksempler på at han skaber farlige situationer når han skal sætte spillet igang eller sparke ud.
Han så da vanvittig skidt ud i kampen mod synderjyske. Han parerer bolden lige ind i panden på en Sønderjyske spiller ved et af målene, fordi han ikke evner at gribe bolden. + han så særdeles tvivlsom ud på deres frisparksmål, hvor han placer sig helt forkert i målet og qua af det ikke kan HOPPE ud og hente bolden.
I feltet er han altså stadig alt for usikker, og man sidder med en følelse af at det kan gå galt på hvert et indlæg / dødbold, hvilket man har kunne se flere eksempler på i denne sæson, f.eks. kampen mod sønderjyske, hvor de scorer på 3 dødbolde, Vejle kampen i pokalen.
Med din afsluttende kommentar mener du så at han er vores bedste spiller eller hvad? Er enig at der er positioner der er mere kritiske ( Angriber & back ) men når / hvis de bliver hentet gerne allerede nu her til vinter, så er han altså næste mand der står for skud i bestræbelserne på at etablere os i toppen!
Aha..
Så frisparket det sidder ca. inden for en halv meter af krydset i målet er dårligt stået af Steffen. INGEN målmænd i verden kan dække hele målet ved frispark, derfor er der en mur, men når skytten er heldig/dygtig så er der ikke så meget at gøre. (Har du prøvet at stå på mål? de stolper står altså forholdvist langt fra hinanden når man er derinde)
Og dit andet eksempel ( jeg hæfter mig ved at du kun har fra en kamp) hvor han redder et skud á la Young fra united mod Arsenal, at han så halvt liggende i luften ikke har 100% styr på at sætte en kontra i gang, men får den snittet til en SE spiller der står godt placeret, som nu engang er deres force.. tjah …
Det må du kunne gøre bedre.. der er 11 mål mere at tage af, og du skal altså ramme nogen stykker rigtigt før jeg går med til at han står skandaløst ringe.
Du siger jeg mener han er vores bedste spiller, jeg har det svært med at sammenligne markspillere og målmænd. Svarer lidt til at begynde at sammenligne hvem er bedst Casillas eller Christiano. Jeg tror bare ikke vi har nogen muligheder for at få bedre på superliganiveau end Steffen, det kan selvfølgelig være Lindegaard får hjemve og bliver træt af at spille 2. violin til kropumulige De Gea i Manchester, hvem ved? Men jo, jeg synes klart han er den bedste målmand vi, realistisk, kan ønske os.
Igen uenig! Kim Christensen eller Jesper Christiansen og en lang række flere går rundt uden spilletid, som er NIVEAUER over Steffen.
Du skriver det er det sidste sted vi skal forbedre os, ergo må han vel være vores bedste mand?
Kim Christensen får ikke spilletid fordi han er dårlig. Hvis han var god, havde han slået Wiland af posten. Jesper Christiansen? Han havde vist sin storhedstid i sine FCK-år, for han har ikke vist det vilde siden det.. Plus, at hvis det er bundniveauet, du er nervøs for, så er der ingen af dem, der skal til klubben, for deres bundniveau er virkeligt slemt.. Man er ikke niveauer over Steffen bare fordi man er RESERVE i FCK eller Elfsborg.. Snarere tvært imod.. Hvis man ikke kan komme på holdet i Elfsborg, kan man heller ikke i AGF..
For min skyld er det iorden, at vi ikke har nogle med på Ligalandsholdet..
Så er de alle med i opstarten og dermed forhåbentlig ingen skader under kampe med Ligalandsholdet så derfor er det fint med mig!
Steffen var god mod KBH, men har stået en skandaløs sæson, med ekstremt mange KÆMPE drop og generelle fejl og mangler i nemme situationer. Hans bundniveau er USSELT, og det ville klæde os at kigge efter en målmand ala Mikkel Andersen (Reading), Kim Christensen (FCK) eller lignende ..
Ja for satan da.. 8 clean sheets og den laveste score imod sig i superligaen i efteråret viser tydeligt hans dårlige kvalitet.. Eller noget.. Han har sgu gjort det godt, uanset om der så måtte være et par skønhedsfejl her og der i enkelte kampe.. Vi andre laver sgu heller ikke vores job perfekt hver dag.. Og der er jo altid nogen, der skal brokke sig over noget ;p
For lige at føje endnu lidt til debatten: http://kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=44125
Og er jeg den eneste, der gerne vil have sådan et bordfodbold, som der står bagved PS? :D