I dag, torsdag, havde AGF-spillerne første arbejdsdag i 2012. Dette galdt naturligvis også de to nyerhvervelser Edafe Egbedi og Osama Akharraz. Førstnævnte har fået sig lidt af et kulturchok, da han er fra Nigeria. Egbedi er dog ikke i tvivl om, at AGF er den rigtige klub for ham.
– Jeg har det rigtig godt og glæder mig rigtig meget til at komme i gang for alvor. Jeg er helt sikker på, at AGF er den helt rigtige klub for mig, og at jeg har alle muligheder for at udvikle mig, siger Egbedi til agffodbold.dk.
Spilleren, der kom på kontrakt efter et særdeles vellykket prøveophold, er klar til at tage udfordringerne i AGF op. Selv om han reelt set stadig kan spille på U19-holdet, håber han selv, at han kan gøre sig gældende i A-truppen.
– Jeg skal arbejde hårdt. Jeg kommer til et hold med et godt niveau, så jeg går jo ikke bare lige ind på holdet. Men som alle andre vil jeg gerne spille. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at arbejde mig ind på holdet, siger han.
Edafe Egbedi har skiftet godt og grundigt ud i sin hverdag, og det kan mærkes. Dog er han ikke udpræget utilfreds med Aarhus og det ofte kolde vejr, der følger med.
– Det var naturligvis hårdt at forlade familien. Og jeg kommer selvfølgelig til at savne dem. Der er meget, der er anderledes her. En ting er jo, at det er meget koldere, end hvad jeg er vant til. Men det er ikke noget problem. Det vænner jeg mig hurtigt til. Jeg er kommet til et dejligt land og en dejlig by, så jeg skal nok falde til inden længe, fastslår nigerianeren, der er er en hurtig og driblestærk kantspiller. Han har desuden repræsenteret sit land ved både U17- og U20-VM.
Foto: AGFFodbold.dk
Jeg er virkelig spændt på ham. Har en idé om at han bliver rigtig god i næste sæson.
Men han er jo også pt. “kun” udviklingsspiller.
Håbber meget at han kan score mål!!!!!
ku Gf for helved ikke bare for en gang skyld ha hentet et SUPER talent der blev mega stjerne og var voldgiftig!