Traditionelt set – og specielt i mange fans hjerter – har der været et specielt forhold mellem de to klubber Brøndby If og AGF. Det rør nu ikke nyerhvervelsen Osama Akharraz synderligt, selv om han er kommet til AGF fra netop Brøndby.

– Jeg føler ikke, jeg er forræder. AGF kom med tilbud, og så er jeg ligeglad med, at fansene hader hinanden, og at klubberne er rivaler, fortæller Akharraz til spn.dk.

Den unge og yderst talentfulde spiller har først og fremmest valgt at tænke på sig selv. Ikke mindst fordi Brøndby og han selv ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse. Angiveligt på grund af løn.

– For Brøndby var lønstigningen ingenting i forhold til det, de skulle give Dennis Rommedahl, for eksempel. Måske syntes de ikke, jeg skulle have det, og det er fint med mig. Brøndby er et overstået kapitel, der er ikke mere at skrive om, bogen er færdig. Nu begynder et nyt kapitel, det fokuserer jeg på, fastslår han.

6 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here