I maj måned skrev jeg et indlæg under overskriften ”Øverste hylde”. Det var lige efter, at GF havde sikret sig oprykningen fra første division. Indlægget omhandlede de mange rygter der svirrede i luften og i medierne dengang. Dette indlæg omhandler ikke eventuelle kommende nyindkøb. I stedet vil jeg lave min egen fuldstændigt subjektive vurdering af de GF spillere der hører til på øverste hylde. I min vurdering sætter jeg spillerne i bås. Båsene hedder outstanding og øverste hylde.

I et andet blogindlæg vil jeg på tilsvarende måde vurdere spillere, der ikke fandt vej til øverste hylde, i båsene: superliga niveau, svære at bedømme og så de nye, som i sagens natur også er svære at bedømme.

Nu til sagen!

Outstanding
For at komme i outstanding båsen skal man have niveau til at komme på landsholdet. Det danske forstås. Skulle der en dag forvilde sig en Luxemburger (hedder det mon det? Lyder mere som noget man spiser) ind på holdet, kvalificerer en udtagelse til Luxemburgs landshold ikke automatisk til at man er outstanding efter dansk superliga standard.

Martin Jørgensen er den eneste i den nuværende trup, der har været outstanding. Det har han været i så godt som alle kampe. Med udgangspunkt i sin placering på den centrale midtbane jogger han rundt, i et tempo der er passende for hans alder, og agerer spilstyrer. Han henter ofte bolden nedefra og fører den op ad banen i en libero lignende stil. Liberoen er gået af mode, men arbejdet skal jo passes alligevel. Det gør Martin så. Men ofte vælger han i stedet de lange og fantastisk præcise diagonalafleveringer, der sender modstandernes spillere ud på nok en løbetur. Eller han kyler klatten af sted i en forsvarssplittende aflevering til en dybdeløbende frontangriber. Det har været en sand fornøjelse at følge.

En anden ting, jeg har hæftet mig ved og som jeg har nydt et utal af gange, er hans ro med bolden. Han lader sig ikke stresse af, at et par modstandere kommer stormende. Tværtimod giver hans teknik, erfaring og selvsikkerhed ham mulighed for netop at trække modstandere til. Når så de når næsten helt hen til ham, spiller han bolden videre til en fri medspiller. Derved har han sat to modspillere uden at lave, de for en defensivt placeret spiller, så farlige driblinger. Driblinger var han ellers skrap til før i tiden. Men det ser vi ikke så meget til mere. Og så var der lige et drømmehug af et frisparksmål i den stride modvind imod AaB på Aalborg Stadion. Mere af det, tak.

Efter egentligt at have stoppet sin glorværdige landsholdskarriere med 100 kampe på CV’et, blev han så genudtaget i 2011. En flot belønning for hans præstationer for GF. Det skal blive spændende at se om han kommer med til EM til sommer. Lad os håbe, at han forlænger sin kontrakt og at han holder niveau i foråret. Det har vi brug for.

Øverste hylde
Da AGF i sommer signede med Emil Ousager, var jeg glad for at få en målmand til klubben, der i sin selvforståelse er en kommende førstemålmand. Ét argument var, at konkurrencen dermed, sammenlignet med tidligere, ville blive skærpet på målmandsposten. Om det er det der er årsagen ved jeg ikke, men sandheden er, at Steffen Rasmussen igennem hele efteråret, har stået det bedste, jeg nogensinde har set. Fejlene har været små og få. Det er godt.

Endnu vigtigere er, at han rigtig mange gange har været en sikker sidste skanse med nogle utrolige refleksredninger og parader. Jeg vil påstå, at han med sin indsats har været kraftigt medvirkende til den flotte pointhøst, som holdet har lavet. Mere ordinære indsatser kunne sagtens have medført nederlag i de to uafgjorte kampe imod FCK for eksempel.

Hans flotte indsats for GF har betydet, at han af sine egne (målmændene fra superligaen og første division) er blevet kåret til landets næstbedste målmand. Kun overgået af FCK’s keeper. I forbindelse med udtagelsen af ligalandsholdet var Peter Sørensen ude i pressen og udtale, at han mente og sikkert stadig mener, at Steffen burde have været udtaget.

Med kåringen som nummer to på sin plads og Peter Sørensens ”landsholdsudtagelse” udnævner jeg Steffen til at ligge på superligaens øverste hylde.

At være fra Norge er i mange sammenhænge belastende. Tag nu sproget for eksempel. Nå, men nu er dette tænkt som et seriøst blogindlæg, så i stedet for at gøre grin med vort nordlige broderfolk, iler jeg i stedet med at lægge Atle Roar Håland op ved siden af Steffen på den øverste hylde.

Atle har været stabil og han blev ved overgangen fra OB’er til GF’er fremhævet som en forsvarsstyrmand med gode evner til at føre bolden fremad. GF har kun indkasseret 16 mål, hvilket er det samme som FCK. Kun FC Nordsjælland med forsvarskometerne Bjelland og Okore har med 13 scoringer indkasseret færre mål. Evnen til at undgå scoringer imod, har vist sig yderst vigtig og har sikret mange points. Og Atle har vist sig at være den lovede styrmand. Ganske vist har man set ham blive overspillet nogle gange. Måske på grund af, at han ikke er noget lyn på en fodboldbane. Men han har haft en fabelagtig evne til alligevel at rage kastanjerne ud af ilden. Ellers har vi som nævnt haft en Steffen Rasmussen i vigør som bagstopper.

Som omtalt har Martin Jørgensen ofte været manden, der skulle føre bolden fremad fra bagerste række, men Atle har også gjort det. Det er den rene svir med to så dygtige spillere til den del af spillet også.

Resten af truppen…
… må du læse om i et andet indlæg. Måske savner du en Hjalte, en Kasper P, en Berg, en Lange Larsen eller en helt anden på ”øverste hylde”. Men inden du farer i blækhuset, synes jeg du skal vente med at udnævne dine egne favoritspillere, til du ser hvordan jeg har bedømt dem.

3 KOMMENTARER

  1. Glimrende indlæg igen-igen Torben…
    Glæder mig til fortsættelsen – indtil videre er jeg helt enig.
    Og godt nytår forresten…!!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here