Lægen i AGF mener, det er et realistisk mål for klubkoryfæet Peter Graulund, der er ude med en langtidsskade, at han kan vende tilbage til den 1. juni. “Det er ikke godt nok,” siger hovedpersonen selv, der er fast besluttet på at spille fodbold i maj måned.

– Lægen i AGF er noget påpasselig med at udtale sig om mit comeback og ser det som en realistisk plan, at jeg kan starte op helt på lige fod med de andre til en ny sæson. En løsning, som klubben vil være godt tilfreds med, men det er sgu bare ikke godt nok for mig, siger Peter Graulund til Tipsbladet.dk.

Han fastslår, at spilleglæden stadig er så gigantisk i det hvide hjerte, at han simpelthen ikke kan acceptere en situation, der siger, at han ikke skal spille fodbold før 2012-2013 sæsonen.

– Jeg er længere fremme i min genoptræning end hvad alle eksperter havde forudsagt, og jeg satser meget på at spille igen inden sommerferien. Jeg vil og skal tilbage og spille kampe i maj,, siger Graulund, der for nylig har fået en kontraktfolængelse af AGF. Formentlig på grund af sit store engagement for klubben.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here