Ruidiaz skifter Peru ud med Chile

Raul Ruidiaz har været et af efterårets helt store omdiskuterede transferemne. Den peruvianske angriber har blandt andet været sat i forbindelse med et skifte til AGF, men dette bliver ikke aktuelt i denne omgang. Ruidiaz har valgt at blive i Sydamerika og skifter Peru ud med Chile.

Brian Steen Nielsen har været i Peru et par gange for at se på den 21-årige angriber. Men på trods af interessen er det altså ikke AGF, som den teknisk begavede Ruidiaz fortsætter sin karriere hos. Mange klubber har været interesseret i at tilknytte spilleren, og det har længe blot været et spørgsmål om tid, før en nu klub vil blive offentliggjort.

Ruidiaz’ nye klub er nu fundet, idet den chilenske storklub Universad de Chile har skrevet en kontrakt som, ifølge La Republica, løber de næste 6 måneder.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *