Urolighederne i Superliga-kampen mellem AaB og FC København i weekenden har nu fået konsekvenser. Således kan Divisionsforeningen meddele at AGF, FC København, Brøndby, AaB og OB har indgået en udebaneaftale.

Aftalen går ud på, at FC København fremover ikke vil få tildelt et udebaneafsnit. Derudover vil det samme ske for de fire øvrige klubber (AGF, BIF, AaB og OB) hvis  der skulle opstå yderligere uroligheder.

– Det indebærer som minimum, at man lukker udebaneafsnittet hos de fire øvrige klubber, der er omfattet af aftalen, skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Klubberne har også planer om at indføre et registreringssystem, således man fremover skal registrere sig med navn og adresse for at kunne komme ind på udebaneafsnittet.

– Som et præventivt tiltag har de fem klubber desuden besluttet i fællesskab at udvikle et system, som vil betyde, at tilskuere og fans til udebaneafsnit skal registrere sig med navn og adresse og på kampdagen være i stand til at fremvise legitimation, som matcher informationerne på billetten for at få adgang til udebaneafsnittet på stadion. Udviklingen af dette system sættes i værk, så klubberne igen på sigt kan sikre muligheden for at tilbyde tilskuere og fans udebaneafsnit til alle kampe, skriver Divisionsforeningen.

Dette gælder dog ikke endnu eftersom systemet først skal udvikles. Det er stadig uvist, hvornår systemet er færdigbehandlet.

10 KOMMENTARER

  1. der er da fine muligheder med et kort. Man kan nemmere komme ind og bruge det som betalingsmiddel etc. på stadion. Tvivler dog på om det har nogen effekt på 'balladen', da de (vagter) STADIG skal ind og have fat i den individuelle slyngel for at snuppe kortet- noget som de ikke har nogen løsning på. Står man så på det forkerte tidspunkt og en chubby hjemmeværnsvagt på stadion beslutter sig for at tage mit kort, fordi han tror jeg har gjort noget, så er man straks stemplet som ballademager og ekskluderet fra sin hjerteklub. Eks; for ca. 3 år siden blev en af mine kammerater smidt ud fra Aalborg stadion for at tabe en, ja tabe en øl foran en vagt. Så kunne han snildt have mistet kortet. Dorske vagter nej tak.

  2. Synnes det er dårligt, kan ikke se at man skal registrere sig med navn og adresse bare for at se en fodboldtkamp, er imod kontrold fordi andre ikke kan opføre sig orligt, synnes at de skulle forbyde de idioter som laver larm.

  3. Er jeg det eneste der forstår det som om at vi ikke må have fans med på udebane i de kampe det er jo skandale

  4. Det er helt vanvittigt der her. Nu har man samlet udebanefansene og ved hvor de er. Fremover bliver de blandet med familierne.. Flot. Nej det der er enkelt dette her. Vagter op i mellem fansene til at dænpe gemytterne.

  5. Er jeg helt gal på den, når jeg synes at det er mærkeligt, at AGF, B… og AAB sympati"strejker" på tribunen og dem vi har sympati for bakker deres hold op.. HVAD sker der lige for det???

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here