Denne sæson har budt på mange positive oplevelser for AGF, men der er så sandelig også negative historier at berette om. En af de kedelige historier har uden tvivl været David Devdarianis skæbne. Han har stort set været ude hele sæsonen, men nu lysner det en smule.

Først var det en mærkelig hælskade, der holdt Devdariani ude i lang tid. Sidenhen var det så en mærkelig skade omkring hans ribbensbrusk, der var problemet. Således har Devdariani kun spillet tre kampe i denne sæson – som indskifter vel at mærke. Hovedpersonen selv er dog optimistisk:

– Jeg kan ikke sætte en nøjagtig dato for mit comeback. Men det går fremad. Vi regner med, at jeg er klar efter ferien, så jeg kan begynde at træne med holdet igen, siger Devdariani til JP Aarhus.

Der er syv kampe tilbage i denne sæson, som Devdariani altså går glip af.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here