Nej, fodbold er ikke et retfærdigt spil. Eller – det vil sige; Egentlig mener jeg, at det er en ligegyldig diskussion. Fodbold handler om at vinde! Alt andet kan være ligegyldigt. I forbindelse med rigtig mange af de kampe jeg ser på TV, bliver det diskuteret om et givent resultat er fortjent. Eller retfærdigt om man vil.
Jeg har haft dette blogindlæg på tegnebrættet i et stykke tid. Men så læste jeg på bold.dk, at Bayern Münchens Ivica Olic efter nederlaget til Chelsea i aftes blandt andet havde sagt: ”Vi var ikke fuldt koncentrerede i aften, og Chelsea sejrede til slut. Det er ligegyldigt, om de fortjente det eller ej. De vandt…”
Det er faktisk præcis, det jeg har ment siden jeg gik i gang med indlægget. Og jeg synes, at Olic fortjener anerkendelse for at acceptere nederlaget med den udtalelse. Og hans bemærkning gjorde, at jeg lige kunne få enderne til at nå sammen og færdiggøre indlægget.
At det bedste hold kan spille bedre end modstanderen og vinde en såkaldt fortjent sejr er indlysende. Men der er mange faktorer, der spiller ind, når fodboldkampe bliver afgjort. Nogle af de faktorer vil jeg snakke lidt om i dag.
Dommernes betydning
I den seneste kamp imod OB på Odense Stadion vandt AGF med 2-1 efter at have spillet en udmærket kamp. I anden halvleg tog OB dog styringen og pressede hårdt på for en udligning, hvilket var lige ved at lykkes. Havde linjevogteren været sin opgave voksen, ville OB have fået sin udligning. På TV var det tydeligt, at OB blev snydt for en udlignende scoring. En halv meter eller så, var bolden inde. Altså det der på fodboldsprog hedder ”stolpe-ud” for OB. Rent held for AGF i situationen. OB kunne med nogen ret hævde, at resultatet var uretfærdigt.
En anden kamp, hvor dommernes indsats fik betydning var AGF’s kamp imod AC Horsens. 1-3 blev det efter en sløj indsats af ”de hviie”. Resultatet kunne man ikke sige noget til efter spil og chancer. Kampen kunne dog sagtens have fået et andet forløb. Var Horsens-keeperen Veselovski blevet udvist for at ”tage med hænder” udenfor feltet allerede i første halvleg, ville det have tvunget et Horsens-hold i undertal til at agere anderledes. Og var AGF’s scoring, der blev underkendt efter en tvivlsom offsidekendelse, blevet anerkendt, ville det nok også have ændret kampens forløb. Uanset at dommeren havde en dårlig dag, skulle AGF’erne have spillet meget bedre. Det gjorde de ikke og tabte derfor til en modstander, der på dagen var bedre. Fortjent sejr til Horsens.
Som spiller og tilskuer må man acceptere, at dommerne og deres kendelser er en del af spillet og ofte har indflydelse på resultatet af kampene. Sommetider går kendelserne med en, andre gange imod en. Sådan er det. Over en sæson udligner det sig sikkert.
Taktikkens betydning
Efter at AGF slog FC Midtjylland i en periode, hvor FCM ikke helt fik de resultater ud af deres anstrengelser, som de efter egen opfattelse skulle have haft, var træneren Glen Riddersholm i pressen med udtalelsen: ”skæbnen er hård ved os”. Jeg har set en del FCM kampe. De er ret underholdende at se på, men FCM har ofte manglet scoringerne. Og så er det altså, at det er svært at vinde fodboldkampe. Der kører en reklame på TV i øjeblikket, hvor en ”spiller” der bliver interviewet, siger ”Nu har vi scoret i de sidste syv sejre…!”. Det er nemlig det, der skal til, hvis man vil vinde fodboldkampe: scoringer!
Når en træner skal sætte hold og lægge sin taktik er det sund fornuft, at han kigger på den kommende modstander og lægger den taktik, der efter hans mening giver størst chance for succes. Dernæst at han vælger de spillere fra hans egen trup, der bedst passer ind i den valgte taktik. I AGF’s 2-0 sejr over FCM havde FCM et overtag i boldbesiddelse. Det har de ofte i deres kampe. De havde også skudstatistikken på deres side. Noget i retning af 19-20 ”skudforsøg” imod AGF’s tre-fire stykker. 19 skud og nul mål! Efter den kamp ville Riddersholm vinde ved, at acceptere nederlaget til et – på dagen – mere effektivt hold. Ligesom Olic gjorde.
Er det AGF’s skyld, at de ikke banker bolden i kassen? AGF bærer ikke skylden for, at FCM’s skytter ikke er mere effektive, når chancen byder sig. Men man kan mene, at AGF via den lagte taktik og spillernes udførelse af den valgte taktik, presser FCM til at forsøge sig på chancer, som ikke helt er chancer. Så på den måde er det AGF’s fortjeneste, at FCM ikke får scoret. Når så AGF er effektive oppe foran, er kimen lagt til at høste sejren i den sidste ende. Resultatet 2-0 skal man se i lyset af de to holds forskellige taktikker og spillernes udførelse deraf. AGF holdt nullet som planlagt. FCM stillede op med en offensiv tilgang – og fik ikke scoret.
Noget tilsvarende kan man sige om denne sæsons kampe imod ligaens stærkeste hold FCK. I alle tre kampe imod dem stillede AGF op med samme tilgang til spillet. I alle tre tilfælde blev det uafgjort, trods spillemæssigt overtag til FCK. Men i ingen af kampene, var AGF spillet ned under gulvtæppet. I disse kampe imod FCK og FCM blev den valgte taktik udført til UG af spillerne og ingen af kampene blev tabt. Taktik er også en del af spillet.
Særligt for bundhold
I generelle vendinger kan man sige, at bundholdet har de dårligste spillere sammenlignet med de andre hold. I årets superliga ligger HB Køge sidst med det vel nok dårligste hold i rækken. Og Lyngby ligger nok også ”hvor de skal” efter styrken på spillertruppen at dømme.
På tredjesidste-pladsen ligger OB og ødelægger det generelle billede. Før sæsonen var OB favorit til at være førsteudfordrer til FCK i kampen om mesterskabet. På en måde er det både berigende og charmerende, at fodboldkampene skal spilles, før resultatet foreligger. Alt andet ville jo også virke lidt underligt.
Hvor tit har man ikke hørt, at dette eller hint er bundholdets lod. Alle mulige dårligdomme og uretfærdigheder rammer bundholdet. Dommerkendelserne, de brændte straffespark, de dårlige clearinger og andre forsvarsfejl går alle imod en, når man spiller på et bundhold. Og klassikeren: at indkassere en scoring umiddelbart efter, at man selv har brændt en stor chance tror jeg også rammer bundholdet oftere end andre hold. Disse ting sker ikke fordi man er bundhold. Næh, man er bundhold fordi de sker.
Charmen ved fodbold
Når AGF banker Brøndby 5-1 på Aarhus Stadion foran et glad hjemmepublikum i hvad man bestemt kan kalde en fortjent sejr, så er det bestemt charmerende. Nu vil jeg gøre mig klar til at tage til Horsens og se AGF få endnu en fortjent sejr, der bringer dem tættere på en sjov tredjeplads. En sejr der samtidig er revanche for ovennævnte nederlag. Jeg håber bare ikke, at dommeren er Anders Poulsen, så skal det nok gå.
God kamp!
