Søren Berg har spillet sin sidste kamp for AGF, og i den forbindelse er der blevet spekuleret i om AGF ville hente en offensiv erstatning til midtbanen. Her er den tidligere AGF’er Lasse Vibe blevet nævnt som et muligt køb, men alle spekulationer blev i dag manet til jorden, da kantspilleren satte sin signatur på en kontraktforlængelse med Sønderjyske.

– Sønderjyske og jeg er et rigtig godt match. Jeg har det fantastisk i klubben, og jeg får en masse spilletid, tillid og ansvar. Det kan godt være jeg har mulighed for noget større end Sønderjyske, men fordi jeg allerede har brugt en del af min karriere uden spilletid i den bedste række prioriterer jeg fast spilletid rigtig højt, i stedet for at sidde på bænken i en større klub, fortæller Lasse Vibe til AGFFAN.dk.

Lasse Vibe skiftede for et år siden til Sønderjyske, som betalte 50.000 kroner til hans tidligere klub FC Vestsjælland. Et kæmpe scoop af sønderjyderne, hvor man i den grad har fået valuta for pengene, hvilket for alvor blev slået fast, da Morten Olsen i august udtog Vibe til landsholdet.

Ringen skal sluttes i AGF

Lasse Vibes nye kontrakt løber til sommeren 2015, og selvom Sønderjyske-spilleren bor med sin kone og to tvillingesønner i Aarhus, så er det næppe AGF der bliver den næste destination for ham. Hvis alt går vel efter Vibes eget hoved, så håber han at komme til en udenlandsk klub inden den nye kontrakt udløber i 2015. Men selvom det ikke bliver AGF i denne omgang, så skal man som fan ikke opgive at se kantspilleren vende hjem til Fredensvang igen:

– Jeg drømmer om at spille i den hvide trøje igen! Jeg føler at det vil være som at komme hjem for mig, og at ringen vil være sluttet. Timingen skal være den helt rigtige, og hvornår dette er kan være svært at sige. Det kræver jo også at jeg gennem gode præstationer på banen gør mig fortjent til at bære den hvide trøje igen. Jeg ved ikke om AGF er interesseret i mig, men jeg håber som sagt at de bliver det på et tidspunkt, fortæller Vibe til AGFFAN.dk.

Da Lasse Vibe spillede i AGF nåede han to kampe – én i 1. division og én i pokalturnering. Det blev til cirka 70 miutter i den hvide trøje, og kastede to scoringer af sig fra den målfarlige kantspiller.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here