Det danske fodboldmagasin Kontra er på gaden i en flot marts-udgave. I denne måneds magasin er der en stor artikel om georgierne i AGF, Davit Skhirtladze, Mate Vatsadze og David Devdariani. Vi har fået lov at bringe artiklen her.

Artiklen spreder sig over hele syv magasin-sider. Nedenunder kan du læse hele artiklen.

Desuden kan du – hvis du vil se artiklen med opsætning – læse hele denne måneds Kontra her: http://www.kontramag.dk/


Det Georgiske Syndikat

Tekst: Klaus Nordstrøm
Foto: Klaus Nordstrøm

I Aarhus har man tre georgiske spillere på kontrakt. Netop Georgien vækker nok ikke den store fodboldmæssige lidenskab i live hos den almene fodboldfan. Navne som Arveladze, Ketsbaia, Iashvili og Kaladze vil dukke op i tankerne, men derudover er det begrænset, hvor meget man kan vide om fodbold på de kanter. Kontra allierede sig med AGFs tre georgiere til en snak om fodboldmæssige og kulturelle forskelle mellem Danmark og Georgien.

Inden det forestående interview kunne det godt antages, at de tre medvirkende ville være nogle hårde typer, når det stod klart, at flokken var sammensat af unge mænd fra den tidligere sovjetiske republik Georgien. Et plaget land der i 1921 blev invaderet af den røde hær og indlemmet i det kommunistiske styre, før det igen i 1991 blev selvstændigt efter jerntæppet var faldet.

Tankerne ledes hen på et stereotypt billede af nogle benhårde østeuropæiske gutter med en mafia-lignede mentalitet, men synet man møder er dog et helt andet, da de tre georgiere fra AGF dukker op. Eller rettere sagt da to af dem. Davit Skhirtladze og Mate Vatsadze træder ind i det gamle mødelokale på AGFs traditionsrige træningsanlæg Fredensvang. »Han er altid forsinket«, giner Vatsadze med reference til David Devdariani, som stadig ikke er kommet ud af omklædningsrummet. De her fyre er på ingen måde barske, men tværtimod smilende og venlige, hvilket man straks mærker.

En georgisk fodboldopvækst
Davit Devidarianis barndom var præget af den fodbold, som samlede alle børnene i betonlandskaberne med store lejlighedskomplekser. Først som 8-årig startede han i en rigtig klub. »Forholdene var ikke ligeså gode som i Danmark, men der var egentlig ikke den helt store forskel. Der var selvfølgelig en fodboldbane, men ikke ligeså gode faciliteter og kunstgræsbaner, som man eksempelvis har her i Aarhus. I dag er forholdene dog meget bedre, og der er mange flere muligheder for børnene, end da jeg startede med at spille«, fortæller Devdariani.

Udviklingen af de fodboldmæssige forhold er blandt andet eksemplificeret gennem Arveladze-fonden, som har hjulpet til med at skabe bedre forhold for unge fodboldspillere i Georgien gennem økonomisk støtte til eksempelvis fodboldskoler. Arveladze-fonden er oprettet af de tre Arveladze-brødre Shota, Revaz og Archil. Det var denne fond, som hjalp Devdariani til prøvetræning i AGF for godt 5 år siden.

De små, men afgørende forskelle
Forskellene mellem professionel fodbold i Danmark og professionel fodbold i Georgien er ikke så udtalt som det måske kunne forventes, men på visse områder findes der dog væsentlige uligheder. Inden Devdariani kom til AGF spillede han for den georgiske klub FC Olimpi Rustavi, og han bemærkede straks nogle forskelle mellem de to klubber, da han kom her til landet. »Niveauet i Danmark er en smule højere, og så er faciliteterne generelt bedre her. Der hvor jeg selv spillede havde vi også alt, men kvaliteten var ikke altid ligeså god som her. Men nogle af de største klubber i den bedste Georgiske række har virkeligt gode faciliteter og muligheder som Dilla Gori, hvor Mate spillede«, forklarer Devdariani hvortil Vatsadze tilføjer:

»Selvom jeg egentlig havde gode muligheder for at udvikle mig i Dilla Gori, har den danske liga et højere niveau og bedre udviklingsmuligheder. Det er et bedre udstillingsvindue, hvis man gerne vil tage skridtet til en større liga«, konstaterer Vatsadze.

I Danmark har alle tre spillere dog lært en afgørende forskel i deres fodboldopvækst. Som barn bar spillet i betonområderne ofte præg af at lære detaljer og have en god teknik, som man kender det fra decideret street fodbold. Det bemærker man straks, når man kommer til Danmark. »Georgiske spillere er meget teknisk begavede, men kigger man på den bedste række, er tempoet i spillet slet ikke ligeså højt som her i Danmark. Det nedbringer kvaliteten i spillet, for selvom du kan lave noget teknisk smart med bolden, er det ikke flot at se på når tempoet er lavt«, forklarer Devdariani med henvisning til træningsmetoderne i AGF, der netop tager udgangspunkt i, at spillerne skal kunne udføre de tekniske aspekter i høj fart. »Når alt sker i bevægelse og spillernes præstationer følger tempoet, så præsterer de på et højere niveau, og det er meget flottere at se på. Det er den store forskel. Derudover er Superligaen, som Mate også sagde, et langt bedre udstillingsvindue på grund af det højere tempo, samtidig med at kampene i større omfang eksponeres gennem TV«, pointerer Devdariani.

Træningsøvelserne tegner forskellene
Ifølge Devdariani findes der ikke deciderede taktiske forskelle mellem dansk og georgisk fodbold, da det i bund og grund er op til den enkelte træner. Til gengæld varierer træningsmetoderne, forklarer Vatsadze. »Vi løber mere her i AGF – meget mere. Trænerne kræver, at vi skal være i god form«, lyder det, hvorefter Devdariani fortsætter: »Der er også stor forskel på træningsøvelserne, selvom formålet mere eller mindre er det samme. Når det eksempelvis drejer sig om boldbesiddelsesøvelser er der andre regler her, men ideen er den samme. Så den største forskel er altså konditionstræningen, som er en nødvendighed da tempoet er højere her. For at kunne præstere på højeste niveau og vise dine evner som fodboldspiller er du nød til at være klar rent fysisk«.

Generelt er det højere fysiske niveau i Danmark et udtryk for seriøsitet. De tre spillere er alle enige om, at der i Georgien render nogle særdeles talentfulde drenge rundt, men mentaliteten kan stå i vejen for deres udvikling. »Danske spillere er mere hårdtarbejdende, hvilket mange georgiske spillere generelt mangler. Men her taler jeg selvfølgelig ikke om os«, indskyder Devdariani med et smil og fortsætter: »Selvom georgiske spillere er talentfulde på mange områder, savner de nogle gange motivation til at blive endnu bedre. Talentet kan være det samme, men de unge danske spillere virker mere seriøse og bevidste om udviklingen af deres evner«.

Drømmen om en større liga
Selvom penge får større og større betydning i international fodbold i dag, var det ikke økonomiske årsager der lå til grund for deres beslutning, da de tre georgiere i sin tid skrev under med AGF. Ligesom alle andre ambitiøse fodboldspillere drømmer de tre georgiere også om at slå deres folder i en europæisk storklub, og ifølge Devdariani var det bestræbelsen på at opnå dette mål, der gjorde udslaget. »Hovedårsagen til skiftet er den højere grad af eksponering, hvilket betyder, at Superligaen er et godt valg, hvis man vil til en større liga. Der er sådan set ikke flere penge i dansk fodbold, og der er heller ikke de store forskelle på lønningerne sammenlignet med georgisk. Især ikke nu hvor georgisk fodbold rent finansielt er i rivende udvikling«.

Efter planen skal Superligaen altså fungere som et springbræt for georgierne, således de kan nå deres målsætning om at komme til at spille i en europæisk topliga. Allerede på nuværende tidspunkt ser fremtiden noget lysere ud for de tre georgiere end den gjorde i deres hjemland. Forudsætningerne for at vise sig frem og få spilletid er nemlig blevet kraftigt forbedret inden forårssæsonen skydes i gang med afgangen af legenden Peter Graulund og salget af topscorer Aron Johansson. Det har efterladt et tomrum i angrebet som skal udfyldes, og da det samtidig stod klart, at AGF ikke valgte at hente forstærkninger til angrebet inden transfervinduet smækkede i, er vejen blevet banet for de tre offensivspillere. Hvis de kan holde sig skadefri, vil de uden tvivl få flere chancer på holdet end hvad tilfældet var i efteråret. Derfor er det en god idé, at holde skarpt øje med det georgiske syndikat når Superligaen igen sparkes i gang – de vil gøre alt for at vise deres værd, forsikrer de og Devdariani afslutter med en forventningsafstemning overfor sine to landsmænd: »Når jeg ser på de her gutter til træning og i kampe er jeg sikker på, de er på vej i den rigtige retning. Så hvis de fortsætter på denne måde vil de gå en stor fremtid i møde”.

Foto: AGF.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here