Der var et par nye ansigter på Fredensvang, da AGF mandag tog hul på efterårssæsonen med det første træningspas. Den nyindkøbte angriber Jesper Lange snørrede støvlerne på Fredensvang for første gang og så var der et gensyn med Frederik Krabbe, der har fået lov at holde formen ved lige i AGF. Men også trænerstaben var der et nyt ansigt i form af klubbens nye assistenttræner, Jesper Fredberg.

Helt ny er han dog ikke, da han har været i ungdomsafdelingen i AGF i mange år, hvor han senest har stået i spidsen for det succesfulde U19-hold, der vandt sølv i den netop overståede turnering og som også har præsteret flot internationalt.

Jesper Fredberg stod for opvarmingen, og det var også ham, der var mest verbal i indledningen træningen, inden Peter Sørensen senere tog over.

– Det var godt at komme i gang. Jeg kan godt mærke, at det er nogle ældre og mere rutinerede spillere, vi har med at gøre. Jeg kunne også godt mærke, at det var første træning i dag, hvor man lige skal ud og røre græsset og løbe vildskaben af sig, når man har haft en pause på tre uger. Jeg tror, det var en ret typisk første træning, og så går vi lidt mere detaljeret til værks i morgen, sagde Jesper Fredberg efter træningen til AGFFAN.dk.

Han har afløst Jesper Sørensen, der skal forsøge at spille Silkeborg tilbage i Superligaen, på posten som assistent for Peter Sørensen, og  han har en klar idé om, hvad det er, han skal bidrage med.

Se billederne fra AGFs første træningspas

– Jeg skal bidrage med mine spidskompetencer, som er det individuelle. Jeg kan snakke med spillerne og køre noget individuel træning med dem og arbejde med individuelle målsætninger i forhold til deres spil ude på den store bane. Så skal jeg sørge for, at vi har en god stemning omkring klubben og bevare det gode træningsmiljø. Det er nogle af mine funktioner. Jeg får også en hel del at gøre med analyse-delen i forhold til vores modstandere, så det er mine kerneområder. Så skal jeg selvfølgelig sparre med Peter og være et modspil til ham, sagde Jesper Fredberg, der også kommer til at fungere som bindeled til klubbens ungdomsafdeling, som han naturligvis har et stort kendskab til.

– Vi har ekstremt mange gode spillere rendende dernede – og nogle gode trænere for den sags skyld – og det gør, at vi skal være gode til at bruge de resurser, vi har internt, inden vi kigger eksternt. Der er nogle spillere på spring, som allerede har snust til det. Marcus Solberg  skal integreres endnu mere nu, og Thomas Hagelskjær står også på spring. Vores to islændinge har også gjort en rigtig god figur, så der er mange der byder sig til og hæver niveauet hele tiden. Vi har en intention om, at der er flere af dem, der skal op og snuse til førsteholdet, sagde Jesper Fredberg.

Klubben har endnu ikke ansat en afløser for ham som U19-træner. Med et smil om læben sagde Brian Steen Nielsen fra sidelinjen, at han ikke havde travlt, da han gerne ville spare en månedsløn, men spillerne er også først lige gået på sommerferie, så der er god tid til at finde en afløser. Den proces bliver Jesper Fredberg også en del af, så klubben bibeholder den råde tråd i ungdomsarbejdet.

Blog: Skyd mod Norge

– Vi vil gerne have bolden meget, og vil vil gerne spille noget aggressivt og offensivt fodbold, hvor vi kommer frem over stepperne, men også at vi er ekstremt ærgerrige. Vi vægter vores træningsmiljø ekstremt højt, og vi udvikler de her vindertyper, der kan lide at vinde. Det gør nogle gange, at vi tipper de rigtige kampe over til os. Så alle de ting, skal vi arbejde videre med, og det skal vi nok finde den rigtige til, sagde Jesper Fredberg efter mandagens træning.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here