Med en vag fornemmelse trasker man ned ad Stadion Allé fredag aften. Smagen af stadionplatten sidder i ganen, og tøjet har stadig en lugt af den fadøl, der ramte en på lægterne ved 0-2-scoringen.

Af Chris S. Roliggaard

Sæsonens første kamp er overstået. Min første kamp som fankoordinator og samtidig min første kamp, hvor jeg ikke kun skulle stå og råbe på lægterne.

På trods af det skuffende resultat på banen må man lette på hatten for fansene i Aarhus. 9364 tilskuere havde fundet vej til lægterne, hvilket må betragtes som flot taget i betragtning, at det er sommerferie. Jeg drømmer dog stadig om endnu flere fans på lægterne. Jeg husker tilbage på tilskuertal som 14-15-16.000 til kampene og drømmen om fuldt hus er der stadig, i hvert fald hos mig!

Men med det spil, der bliver leveret, skal der nok meget til, før vi kommer derop, derfor var introduktionen af det nye fanområde et skridt i den rigtige retning. Og hvilket skridt! Det var en bragende succes! Så stor en succes, at vi løb tør for dåseøl!

Opbakningen var jo fra en anden verden med stemningsglade fans i alle aldre og afskygninger. Hvis det er, hvad man kan forvente af opbakning til nye projekter, så er jeg yderst fortrøstningsfuld for den nye sæson! Vi er netop nu ved at evaluere på forløbet i fredags, og der arbejdes på at gøre det endnu bedre til næste hjemmekamp d. 3. august mod FCN, som også skuffede fælt i deres første kamp mod Esbjerg.



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

Der er fokus på at minimere køerne ved baren og gøre plads til, at endnu flere kan sidde ned og nyde deres øl. Som alle andre nye tiltag, skal man huske på, at forandring tager tid, men i fællesskab er jeg sikker på, vi kan lykkes ikke kun med det nye fanområde, men på mange områder og med en masse nye tiltag!

Det kræver hårdt arbejde fra alle at skabe forandringer og bedre vilkår, så hvis aftaler overholdes, og der er fokus på at forbedre sig, så er vi allerede halvvejs! Godt begyndt er halvt fuldendt, som man siger! Men vi må ikke hvile på laurbærrene! Vi skal fortsætte vores udvikling, fortsætte med at have fokus på at forbedre tingenes gang!

Men som jeg allerede har pointeret for fanklubben, Nysír, andre uofficielle fraktioner og sågar de enkelte fans, så handler det om at stå sammen. Vi bliver nødt til at samarbejde for at være de bedste. Vi bevæger os ikke fremad ved at stå alene og ved at undgå debatter og diskussioner. Vi SKAL blive bedre til at samarbejde på tværs af fraktioner og holdninger, i sidste ende er vi jo alle ens, vi holder med AGF.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here