Der har spillet mange spændende udlændinge i AGF gennem tiderne – også nogen, der kom langvejs fra. I anledning af japaneren Michihiro Yasudas besøg på Fredensvang bringer vi her anden del af en længere gennemgang af bare nogen af de få mere ‘eksotiske’ spillere, der har spillet i AGF.

Af Søren Højlund Carlsen

Tilbage i maj 2012 tabte Guatemala 3-2 til Costa Rica med den tidligere AGF’er Gustavo Cabrera på holdet hos Guatemala. Forleden fortalte vi om Cabrera som en af de mere “eksotiske” udlændinge, der har optrådt i AGF gennem tiderne. Men vi glemte en vigtig ting om Cabrera, for i modsætning til, hvad jeg skrev forleden, så spiller han ikke mere. Han blev nemlig efter nederlaget til Costa Rica dømt for matchfixing, hvor han angiveligt var med til at tabe med vilje til Costa Rica, samt i en række andre kampe – både på klubplan og med landsholdet. Så nu må han aldrig mere spille fodbold i Guatemala.

Garra Dembélé
En anden spiller, der også har været i klammeri med loven, men dog for noget langt værre end matchfixing er Garra Dembélé, der er født på Mali, men opvokset i Frankrig, hvor han også har spillet på landsholdet. Dembélé spillede i en ganske kort periode i AGF i efteråret 2007, men han er måske mest kendt for sine mange prøvetræninger rundt om i Europa. For eksempel i Barnsley, Newcastle, Leeds og sågar i FC København. Under endnu en prøvetræning – den her gang hos Roma blev han anklaget for voldtægt mod en amerikansk student ved et besøg på en natklub. Men efter nogen uger i fængsel i Italien blev han frikendt for anklagerne.

Garra Dembélé var i det hele taget noget af en ballademager. Året inden han kom til AGF var han blevet smidt ud af den franske klub AJ Auxerre fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt. Blandt andet mistede han sit kørekort i en mindre brandert. Efter Auxerre og sit korte ophold i AGF har han tjent sit udkomme i mindre kendte klubber, som Pierikos, Lokomotiv Plovdi i Bulgarien, Levski Sofica og SC Freiburg, hvorfra han i øjeblikket er udlejet til den kinesiske klub, Wuhan Zall.

Men i 2007 var han som nævnt altså et smut forbi Fredensvang, hvor han fik en halv-årlig kontrakt. Han var ellers blevet kasseret af FC København efter en prøvetræning, men i Aarhus fik han chancen. Den formåede han dog ikke at gribe. Han fik debut med 19 minutter hjemme mod FC Nordsjælland, men fik derefter kun 31 minutter i alt i de kommende to kampe før han forlod AGF igen.

– Vi har opsagt kontrakten pr dags dato. Han indgår ikke i fremtidsplanerne. Det er klart, at vi har haft nogle forventninger til ham, som han ikke har levet op til, og så kan man ligeså godt finde en løsning på det med det samme, når han ikke indgår i fremtidsplanerne. Det er om at tage sådan nogle beslutninger så hurtigt som muligt, og det har vi gjort, sagde Brian Steen Nielsen i efteråret 2007 til bold.dk, hvor sportschefen ikke var videre meddelsom.

Men i dag vil han godt fortælle, hvorfor Garra Dembélé – der trods et åbenlyst talent – heller ikke slog til i AGF – i hvert fald ikke på den gode måde.
– Vi hørte ret hurtigt, at han gik meget ud og også var røget i slagsmål nede i byen, så det kunne vi selvfølgelig ikke leve med. Det var trist, men han var nok nærmest alkoholiker. I hvert fald var der ret så mange flasker, der skulle ryddes ud, da han var flyttet fra sin lejlighed efter vi fyrede ham. Det var synd, for han havde faktisk et talent – han var hurtig og havde en god hårdhed i sit spil, fortæller Brian Steen Nielsen til denne blog.

Josta Dladla
En spiller, der – i modsætning til Garra Dembélé – fik en god tid i AGF og som allerede i sin første kamp vandt tilhængernes hjerte, var sydafrikaneren Josta Dladla, der var kommet til i Aarhus i foråret 2002. I hans første kamp mødte AGF hjemme rivalerne fra Viborg, hvor Josta Dladla på et tidspunkt driblede en Viborg-spiller så rundtosset, at han røg på røven. Efterfølgende stillede Josta Dladla sig på bolden og gjorde honnør. Selv om tilhængerne elskede det, så kunne dommer Claus Bo Larsen ikke se det morsomme og dermed fik Josta Dladla en advarsel i sin debutkamp, hvor han oven i købet også scorede.

I de kommende to sæsoner fortsatte Dladla med at sprede glæde både på og uden for banen, og ikke mindst score mål. Som da han mod Brøndby hjemme foran mere end 20.000 tilskuere scorede til 1-1 i en kamp, der endte 2-2. Eller da han ude mod Køge både lagde op til et mål og selv scorede i en 1-4 sejr. I alt spillede Dladla 62 superligakampe for AGF inden han blev offer for svenskeren Søren Åkebys ønsker om fornyelse på det hold han overtog i vinteren 2004.

Pudsigt nok blev Dladlas sidste kamp for AGF også en kamp hjemme mod Viborg, men i modsætning til hans debutkamp, så tabte AGF denne gang mod Viborg, og Dladla havde også tabt Søren Åkebys tillid.

– Min vurdering er, at Josta ikke passer ind i vores spillestil. Hans førsteberøringer er gode, men der er ikke nok kvalitet i hans pasningsspil og indlæg. Han får ikke nok ud af det. Jeg ved godt, at Josta er en publikumsfavorit, og han laver mange detaljer, der ser spektakulære ud for tilskuerne. Men som træner er jeg nødt til at stræbe efter det spillemæssigt optimale. Det går ikke, at det hele ser smart og sjovt ud, hvis det ikke er effektivt samtidigt, sagde Søren Åkeby til de lokale medier.

AGF tog derfor imod et tilbud fra klubben Mamelodi Sundowns i Dladlas hjemland Sydafrika. Her spillede han indtil 2009, hvor storklubben Kaizer Chiefs købte ham. Men inderst inde ville Josta Dladla hellere være blevet i Aarhus. Det kunne man konstatere, hvis man læste Ekstra Bladet i 2006.

– I dag ved jeg ikke, hvorfor jeg tog tilbage til Sydafrika, og der gik ikke lang tid, før jeg havde fortrudt, fortalte Josta Dladla til Ekstra Bladet, der også kunne afsløre, at den lille midtbanespiller selv havde spurgt AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen om han kunne komme tilbage. Men trods stor sympati fra sportschefens side, så blev kontakten aldrig til mere. Men så er det godt, vi har minderne om, hvordan en lille smilende sydafrikaner en gang tog røven på en fra Viborg.

Wade Barret
Amerikaneren Wade Barret er angiveligt den eneste AGF’er, der deler navn med en professionelt wrestler – altså en af de maskebeklædte tosser, der – glinsende i sololie, i stramme gule tights og med store muskler – lader som om, at de kæmper mod en anden lige så mærkelig tosse. I hvert fald er der over i USA – i det, der nu hedder WWE – det som os, der er vokset op i 80’erne lærte at kende som WWF med Hulk Hogan – en wrestler ved navn Wade Barret.

Den anden – den ægte Wade Barret – var en amerikaner, der kom til AGF i vinteren 2003 efter han havde vundet mesterskabet i Major League Soccer med San Jose Clash – blandt andre med danske Ronnie Ekelund. Barret var oprindeligt offensiv midtbanespiller, men var blevet omskolet til venstre back. I AGF blev han brugt i både forsvaret og på den defensive midtbane – når han altså spillede. For det blev “kun” til 31 kampe i Superligaen i de to sæsoner Wade Barret var i AGF, og det til trods for, at daværende træner Poul Hansen var ret glad for amerikaneren inden han kom.

– Jeg er lidt vild med Wade Barrett, som jeg har set på video. Han er en dejlig offensiv type. I sidste sæson var han en af de bedste venstre backs i MLS-ligaen, fortalte Poul Hansen til BT efter han havde inviteret amerikaneren på prøvetræning, der altså udløste en kontrakt.

Wade Barret fik debut – i øvrigt sammen med ikonet Peter Graulund – hjemme i Aarhus foran 17.000 tilskuere, da AGF mødte FCK og spillede 2-2 med to energimål af Leon Andreasen. Men allerede to sæsoner efter spillede Wade Barret – i øvrigt sammen med Josta Dladla – afskedskamp hjemme mod Viborg. Herefter blev han udlejet til den norske klub Frederikstad, hvor det heller ikke blev til den store succes.

Det var først, da Wade Barret vendte hjem til USA, at han for alvor fik hul på karrieren. Han kom tilbage til sit gamle hold, der i mellemtiden havde skiftet navn – sådan gør de jo gerne de gale amerikanere. Nu hed holdet San Jose Earthquakes. Men igen i tråd med den gode amerikanske skik om at sætte markedskræfterne foran traditionerne, så forandrede holdet sig igen i 2005, da Wade Barret og resten af holdet flyttede til Houston, hvor holdet fik navnet Houston Dynamo og hvor de – med Barret som en af de bærende kræfter – vandt to mesterskaber mere.

I dag befinder Wade Barret sig stadig i Houston – nu som assistenttræner i klubben. Men hvis han en dag skulle få lyst til at kaste sig over wrestling, så skal han altså finde et nyt navn.

4 KOMMENTARER

  1. Fed artikel! Skægt at læse om de gamle historier, men kan heller ikke lade være med at tænke på hvad Josta kunne være blevet til hvis ikke Søren Åkeby havde kørt holdet i sænk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here