AGF sikkert videre i pokalen

AGF var her til aften taget over lillebælt for at spille pokalkamp mod svendborgensiske Stjernen BK. Det blev som ventet en komfortabel sejr, hvor AGF cruisede en sikker 6-1-sejr hjem på Høje Bøge Stadion.

Fra kampens begyndelse var det tydeligt at se, at niveauforskellen mellem Serie 1 og Superligaen er stor. Også selvom AGF sparede en række af de vigtigste spillere, var de udvalgte kampen i gennem klart overlegne i forhold til det ellers velkæmpende Serie 1-hold.

AGF gik til pausen med en føring på 3-0 på mål af Søren Larsen, Dominic Oduro og Davit Skhirtladze.

Anden halvleg lignede meget første halvleg. AGF var altdominerende og fik endnu en gang scoret tre gange. Bemærkelsesværdigt var det, at den georgiske angriber Mate Vatsadze scorede to gange i  sit længeventede comeback. Vatsadze kom på banen efter ca. en time og gjorde det således til både 4-0 og 6-1. Landsmanden David Devdariani scorede målet til 5-0, mens Stjernen BK’s Alexander Jiminez fik pyntet til 5-1 inden Vatsadze altså lukkede kampen kort før tid med sin scoring til slutresultatet 1-6. AGF er altså stensikkert videre til næste runde i pokalturneringen.

Kampfakta: Stjernen BK – AGF 1-6 (0-3)

Mål: 0-1: Søren Larsen (8′), 0-2: Dominic Oduro (14′), 0-3: Davit Skhirtladze (41′), 0-4: Mate Vatsadze (70′, str) 0-5: David Devdariani (78′), 1-5: Alexander Jiminez (81′), 1-6: Mate Vatsadze (89′)

Advarsler: Ahmad Dyab, Stjernen BK

Tilskuere: 829

Stjernen BK: Jacob Birk Jensen – Ahmad Dya (69: Daniel Abildskov) , Michael Holmskov, Emil Rasmussen, Kisanth Rajasingam – Ali Adar (53: Sami Bedache) , Mads Egmose, Magnus Kolmers, Donic Thaqui – Alexander Jiminez, David Hansen (62: Emil Frimann)

AGF: Emil Ousager – Frans Dhia Putros (82: Mikkel Kirkeskov) , Arthur Sorin, Jens Jønsson, Adam Eckersley – Dominic Oduro (62: David Devdariani) , Martin Jørgensen, Kasper Povlsen, Edafe Egbedi – Davit Skhirtladze – Søren Larsen (62: Mate Vatsadze)


Comments

Ét svar til “AGF sikkert videre i pokalen”

  1. Dominix Avatar
    Dominix

    Hvorfor lukker de et mål ind!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *