AGF var uheldige mod slutningen af første halvleg i Randers, hvor forsvarskrumptappen, Petri Pasanen, måtte forlade banen for at blive behandlet, og det udnyttede hjemmeholdet til at bringe sig i front med 2-1.

– Vi var en mand nede, så der var – om ikke panik – så kaos. Vi rykker lidt rundt, så Martin  Jørgensen går ned på backen og Jønsson går ind centralt, men der får de desværre lagt en bold ind, som vi ikke er i stand til at håndtere, sagde Peter Sørensen til AGFFAN.dk efter kampen.

– Jeg var egentlig på vej til at skifte med det samme, men så fik jeg at vide af Jakob og Kenneth (Astrup og Collins – Læge og massør red.), at de kunne lappe ham sammen hurtigt, og det gjorde de jo også. Det var desværre ikke hurtigt nok, men det er jo ikke nogens skyld. Det var godt, at vi kunne beholde Petri på banen, sagde Peter Sørensen.

Han var dog godt tilfreds med det ene point.

– Hvis vi kan spille uafgjort på udebane og vinde hjemme, så går det…men så skal vi til at vinde noget mere hjemme, sagde AGF-træneren med et smil.

Næste kamp er hjemme mod FC Nordsjælland efter landsholdspausen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here