AGF mødte tirsdag OB i en træningskamp i Tyrkiet, hvor der blev spillet 4 x 30 minutter. Det møde slap fynboerne bedst fra.
AGFs anfører, Steffen Rasmussen er skadet, så den unge U19-keeper, Thomas Hagelskjær, fik chancen i kampens første time, og det slap han fint fra med et clean sheet.
I en kamp præget af mange udskiftninger bragte Espen Ruud OB på sejrkurs, da han omsatte et straffespark til 0-1 i det 75. minut. Kort før tid lukkede Darko Bodul til 0-2.
Endnu et nederlag til AGF, der har meget svært ved at lave mål i opstarten. I den første kamp tabte klubbe 1-2 til Randers, og i Aarhus Pre-Season Cup, blev det blot til en enkelt scoring i tre halvlege, og det lykkedes altså heller ikke at score mod OB.