Det er ingen hemmelighed, at Superligaen i denne sæson er uhørt tæt. Efter en skidt afslutning på efteråret, er der For AGF's vedkommende blot 3 point ned til nedrykningsstregen – dog også kun 3 point op til en fjerdeplads. Det er AGF-profil Casper Sloth opmærksom på.

På trods af et par katastrofale kampe i slutningen af efteråret, mener Sloth, at der er grund til at være optimistiske:

– Der er i hvert fald nogle ting, der skal blive bedre. Men jeg vil sige, at der er grund til at være optimistisk i og med, at vi ikke ligger længere væk fra toppen end vi gør, selvom vi har spillet mange dårlige kampe. Vi er kun tre point fra en fjerdeplads, men selvfølgelig, man skal også have in mente, at der ikke er længere ned til nedrykning, end der er. Det er problematisk, at der kun er tre point ned til den streg. Og det skal vi have respekt for, siger Casper Sloth til stiften.dk.

Casper Sloth var selv med, da AGF senest rykkede ud af Superligaen. Den gang var der et langt større forspring på tilsvarende tidspunkt af sæsonen, og nedrykning var ikke rigtigt et tema. Det er det nu, mener Sloth, som dog mener, at nedrykning kan undgås, hvis holdet viser kontinuitet:

– Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi kommer godt fra start og får noget selvtillid med det samme. Jeg vil gerne finde frem til et højere niveau, være mere kontinuerlig i mine præstationer, men det kræver også, at der er mere kontinuitet i hele holdet. Det gør det lettere for os alle. Hvis du spørger mig, så handler det i høj grad om, at man får spillet med de samme spillere i mange kampe, og ikke skifter for meget ud i startformationen, så man har et forløb med de samme spillere, siger Casper Sloth.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here