Onsdagens pokalnederlag til AaB var den sidste berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. AGF har valgt at ophæve samarbejdet med cheftræner Peter Sørensen med øjeblikkelig virkning.
AGFs direktør er naturligvis ærgerlig over fyringen af Peter Sørensen:
– Det er med stor beklagelse, at vi har set os nødsaget til at ophæve samarbejdet med Peter Sørensen. Vores resultater har over en længere periode været utilfredsstillende, og det er vores vurdering, at selskab og klub er bedst tjent med at skifte cheftræner, siger Jan Christensen til agf.dk.
– Jeg vil gerne på AGF's vegne takke Peter for hans store indsats og engagement. Han har været med til at skabe et stærkt fundament at bygge videre på. Vi ønsker Peter al mulig held og lykke med hans videre karriere.
Peter Sørensen kom til AGF i 2010, da klubben netop var rykket ned i 1. division. Ansvaret for den daglige træning bliver – indtil en ny træner er på plads – overtaget af assistent Jesper Fredberg sammen med den øvrige stab.
Skriv et svar