Det kom som et mindre chok, at Peter Sørensen to kampe inde i forårssæonen onsdag aften blev fyret. Grundlaget for fyringen har været til megen debat og rygter om dårligt forhold til flere spillere, har været fremtrædende. Casper Sloth fortæller nu, at Peter Sørensen har været god for ham.
Casper Sloth er således ked af fyringen på Peter Sørensens vegne og fortæller, at træneren har været god for ham:
– Mig og Peter har der været skrevet en masse om, og det er kørt en del op. Jeg synes oprigtigt talt, at det er synd for Peter, men vi har haft for mange dårlige resultater, og det har klubben valgt at reagere på. Peter har været god for mig. Han kom til klubben, da jeg var rigtig ung, så jeg har lært mange ting af ham, siger Casper Sloth til TV2.
Peter Sørensens rolle overtages frem til sommer af Jesper Fredberg, som Casper Sloth mener, er en mand der er god til at skabe glæde og godt humør i truppen. Jesper Fredberg assisteres af Martin Jørgensen.
Skriv et svar