Foto: AGF.dk
Foto: AGF.dk

Uafgjort mod FCK i en blandet kamp, hvor Lange tændte et håb om et fantastisk forår, med hjælp fra en knold på banen. Fantastisk indsats på lægterne, endnu engang til pokalen, med en Tifo der fungerede 120%. Et nederlag i pokalen, drømmen om succes forsvandt, en pinlig indsats på banen og et exit der kommer til at svide i mange måneder, måske endda år.

Af Chris Roliggaard, Fankoordinator (SLO) i AGF

Efter kampen valgte AGF at fyre Peter Sørensen. Jesper Fredberg tager over foråret ud. En klubbens mand, en mand som er respekteret og vellidt, en mand som jeg personligt synes er en fantastisk fyr og en dygtig træner. Jeg tror på fremtiden, jeg drømmer om succes og jeg er jubeloptimist – vi skal nok klare den!

MEN! Det er nu vi som fans skal bakke op om klubben, det er nu vi skal vise at vi er hvide i hjertet, loyaliteten varer evigt og at vi samlet skal stige. Mere end nogensinde før har vi muligheden for at hjælpe holdet frem. Superligaen er usædvanlig tæt og der er kort til både nedrykning og Europæisk, spillet og indsatsen har ikke givet troen på top seks, det har indsatsen på lægterne til gengæld! Vi skal fortsætte udviklingen, vi skal have endnu mere gang i Speakers – hvornår kommer C1 og C3 med på sangene? Hvad skal der til? Syng nu for med for S****!!!

Næste udfordring er Sønderjyske på lørdag, hvor den skal have fuld skrald på lægterne. Der er ingen undskyldning for ikke at tage med og få en fantastisk oplevelse. Hvis du endnu ikke har været med på udebanetur, så tag med! Det er en unik oplevelse og en intim stemning, helt ulig noget andet!

Som tifo’en til pokalkampen sagde “Lad drømmen leve”!

Samlet for Aarhus kører 12.00 fra Harald Jensens Plads, hvor jeg selv tager med, se mere her>>>

Fanklubben har stadig et par pladser tilbage i deres bus, se mere her>>>

Derudover tager turen til Haderslev kun 1 time og 20 minutter i bil fra Aarhus, eller man kan tage toget!

Ingen må søge sit eget – spredte skal vi styrte – samlet skal vi stige

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here