Akharraz er afklaret omkring Peter Sørensens fyring, nu skal truppen se fremad og stramme op, i samarbejde med den "nye" træner.

Peter Sørensen gav ham debut i den hvide trøje. Nu er Peter Sørensen fortid i AGF, og selv om Osama Akharraz er ked af det, så skal det ikke påvirke holdets præstationer den kommende tid.

– Vi er ikke små børn. Der er blevet fyret en træner, men vi er voksne mennesker, så vi må tage os sammen. Hvad skal vi ellers gøre? Stille os op og græde? Sådan er fodboldverdenen; der er nogen, der må gå, hvis det ikke fungerer. Man kan ikke fyre en hel spillertrup, og så er der nogen, der har ansvaret. Det ved Peter også godt. Det er en del af ansvaret som fodboldtræner, lyder det ifølge Akharraz til Tipsbladet.dk.

Ansvaret , for de dårlige resultater, kan altså ene og alene ikke kun placeres hos Peter Sørensen, vil Osama Akharraz gerne sætte en tyk streg under, han forsætter således:

– Men vi har også et ansvar som spillere, for vi har spillet som små kællinger i de sidste fire kampe, hvis man tæller efteråret med. Vi har også et ansvar, men der bliver fyret trænere hver dag, så der er ingen grund til at græde over det, siger Akharraz til Tipsbladet.

Baggrunden for fyringen af Peter Sørensen, har Akharraz ikke noget at sige til, selv er han ikke sur på ex-cheftræneren men mener, at man bare kan kigge på, hvad der er blevet skrevet og sagt om sagen i medierne. 

Nu glæder Akharraz sig til samarbejdet med den nye cheftræner Jesper Fredberg, der før bestræd posten som assistenttræner på Fredensvang.

– Jeg tror, at det bliver spændende. Jesper er en dygtig træner, han er ung og talentfuld, og han har en masse fine ideer. Jeg ser frem til at samarbejde med ham, slutter Akharraz af.  

Osama Akharraz, der har spillet 71 kampe for AGF,  sagde i sidste uge at han formodentlig er fortid i klubben til sommer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here