AGF holdt nullet længere end på noget andet tidspunkt i foråret, men da kampen blev fløjtet af, stod der 1-0 til hjemmeholdet FC Nordsjælland.

Det var tydeligt, at AGF havde et defensivt udgangspunkt til kampen mod FC Nordsjælland. Århusianerne stod dybt på banen, og levede på de få kontramuligheder, der bød sig, mens hjemmeholdet vanen tro spillede med mange flade afleveringer på kunstgræsbanen.

Det var banens ældste spiller, 37-årige Nikolai Stokholm, der afgjorde kampen, da Anders Christiansen sendte en bold ind i feltet, som han snittede videre forbi Emil Ousager efter et flot løb ind i feltet.

Efter scoringen satsede AGF ved at sætte en ekstra angriber ind, og i kampens slutfase blev også Anders Kure lagt helt frem, men AGF kunne ikke få bolden i mål, og må tage turen hjem til Aarhus uden point.

Fakta:

1-0 '68 Stokholm

Advarsler: Hjalte Nørregaard

AGFs startopstilling:

Ousager

Povlsen, Bjørdal, Kure, Kirkeskov

Nørregaard('82 Solberg)

Devdariani('69 Akharraz), Olsen, Jønsson, Sloth

Lange('71 Vatsadze)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here