Andreas Laudrup bliver nok en betydende spiller i kampen, det bliver spændende om han kan leve op til offensiven som Skhirtladze har lagt for dagen i denne sæson.

 

 

Runde 4 torsdag den 14. august kl. 19.00 på SEAS-NVE PARK

Så skal vi til det igen; en udebanekamp og så tør man vel godt sætte næsen  op efter at få points.

AGF er kommet fra land i ligaen med et af hvert resultat indtil videre, den sørgelige forårs-sæson tærer stadigvæk på spillernes mentale kræfter og giver basis for en decideret ufed omgang bold af og til. Heldigvis kan man se fremgang i spillet frem af banen og nu skal Wieghorst så se at få lukket hullet i defensiven.

Flemming Poulsen må gerne arbejde lidt med at få Vatsadze til at lade være med at deltage for meget på midtbanen, han gør det lidt på samme måde som Søren Larsen gjorde når de andre ikke lavede ordentlige indlæg til ham.

Jeg var til familie-tamtam og så derfor ikke kampen imod Viborg på stadion, men jeg hørte resultatet på vej hjem og så kampen på viaplay.dk senere. 

I den kamp synes jeg var der en stor forskel på før og efter Jønsson kom på banen, han bragte de muskler ind som kunne modstå Viborg-spillerne og bryde igennem deres kæder så de kom til at løbe efter bolden. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide det Jørgensen laver men nogle gange er han ikke den rigtige løsning på midtbanen, der er af og til behov for unge friske sultne muskler som er parat til at springe med hovedet først ind i en tackling med Christian Poulsen (jeg så godt at Jørgensen forsøgte og at det gjorde ondt på ham, gammelfar hold op med det straks).

Kampen imod Viborg gav desværre en skade til Skhirtladze så vi må undvære ham i de næste par uger, jeg tror at han indtil videre bliver udskiftet med Laudrup og så må Andreas skiftes med f.eks. Egbedi hvis han ikke kan spille hele kampen.

Start-11 kommer nok til at se ca. sådan ud:

Steffen Rasmussen
Alexander Juel Andersen, Johan Lædre Bjørdal, Arthur Sorin, Daniel Christensen
Martin Jørgensen
                               Casper Sloth
Andreas Laudrup
Stephan Petersen – Mate Vatsadze – Danny Olsen

Bruninho, Brandao
Zinckernagel, Nielsen, Bogdan, Seeger Hansen
Nielsen, Ludwig, Grönn, Arrocha
Due

HB Køge stillede op som i det ovennævnte i deres første kamp, det bliver vel kun lavet om hvis de render ind i skader.

HB Køge er gået shopamok i transfervvinduet;, de har hentet Henrik Pedersen som ny træner fra Red Bull Salzburg. De har også hentet disse nye spillere:

Oskar Tranbjerg (midtbane)
Brandão (angreb)
Luka Bogdan (forsvar)
Kauê Rivera Costa (forsvar og midtbane)
Fernando Braz (angreb)
Kristian Pedersen (forsvar)
Kristian Andersen (midtbane)
Bruninho (midtbane)
Nikolaj Hansen (angreb)
Casper Grønn (forsvar)
Alexander Ludwig (forsvar)
Olajide Samuel Owolabi (midtbane)
Mads Lind (u/19)

Brasilianerne er kommet godt fra start og de har endda også fået scoret. 

Hvis man ser kamp-sammendrag fra deres kampe kan man se at HBK ikke ligefrem er skiftet til at spille sambabold, det er mere en slags fysisk fodbold og en god gang indianerbold hvor alle render ned i den anden ende når de har bolden. Og så er de effektive på standardsituationer.

Det er muligt det ikke er sådan de vil spille, men de er som AGF også kun kommet til deres træners 4 officielle kamp og der vil selvfølgelig være ting som ikke sidder lige i skabet endnu.

Bold.dk har noget statistik og nogle betting tal.
 

På torsdag bliver det overskyet og måske kommer der et par dråber, til gengæld kan det godt blæse op så husk vindjakken:

AGF plejer at tweete fra kampen undervejs hvis du ikke kan være på stadion eller se den på tv:

https://twitter.com/AGFFodbold

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here