u15

Sebastian Hausner har indtil nu spillet for AC Horsens U15 hold, men fra nytår skal det unge midtbanetalent tørne ud for AGF’s talentfulde U15 hold.

I AGF er man glad for at få tilknyttet 14-årige Sebastian Hausner, der kommer fra AC Horsens hvor han har båret anførerbindet. Han kan både spille den såkaldte 6’er position og i de centrale forsvar. Hausner har også været en del af DBU’s talenttræning.

– Det er en spiller, vi har holdt øje med gennem længere tid. Vi har syv scoutrapporter på Sebastian og i alle sammen får han positive tilbagemeldinger. Han vil blive en klar forstærkning af vores 2000-årgang, som vi tror meget på og har store forventninger til. Som type og med de lederegenskaber, han besidder, passer Sebastian rigtig godt ind på holdet, som i forvejen rummer et spændende potentiale, siger Jesper Fredberg til AGF.dk.

Skiftet kommer i kølvandet på, at AC Horsens har valgt at nedlægge klubbens talentarbejde.

Foto: AGF.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here