Martin Jørgensen
Midt i vinterpausens mørke og triste dage uden anden fodbold end den engelske slog det mig; erkendelsen – den hårde erkendelse, at da Martin Jørgensen blev skiftet ud nede i Fredericia i sæsonens sidste kamp, at så var det slut. Så var det det. Slut på en epoke – en epoke for mig personligt og for AGF som sådan.

Af Søren Højlund Carlsen

For Martin Jørgensen var den sidste spiller fra det hold i 1995 og 1996, der begejstrede så mange og som kom så snublende nært et mesterskab. Og dermed var Martin Jørgensen også den sidste spiller og den sidste tråd tilbage til den periode, hvor jeg for alvor forelskede mig i AGF. Det var i sensommeren i 95, hvor jeg og en flok gode venner, hver anden søndag eftermiddag travede fra Gl. Kongevej i Viby og ud til stadion. Ad bagvejen og hen mod tælleapparaterne med tre tyvere i lommen og lidt mere til øl og pølser. Det var gode tider med stor sejre og skønne eftermiddag, hvor vi småberusede solede os i Flemming Povlsens tilstedeværelse i spillekiosken på vejen og fandt på nye sange inden vi nåede stadion. Og hvor vi skrev vores eget lille fanmagasin og sendte til hinanden med posten. Og hvor Tipsbladet synes, vi var så sjove, at de satte os på forsiden. Og hvor pigerne var smukke og vi var unge, og Aarhus var verdens navle.

Det var den gang jeg faldt så dybt for AGF, at det aldrig vil slippe mig. Den periode var Martin Jørgensen det allersidste livstegn fra. Den sidste forbindelse tilbage til – ikke bare min ungdom, men også til dengang AGF vandt noget. Til den gang AGF var i toppen. Ja, vi sluttede faktisk efteråret 1995 som nummer et – seks point foran Brøndby.

Men ikke bare vandt AGF sine fodboldkampe. Selve holdet den gang var et af de store. Med spillere som Torben Piechnik, Stig Tøfting, Arek Gmur, Johnny Vilstrup, Jan Bartram, Lennart Bak, Palle Sørensen, Håvard Flo og så altså Martin Jørgensen, der spillede 25 kampe den sæson i ligaen, men som først scorede den 10. november, da vi hjemme vandt 2-0 over FCK. Lars Lambæk scorede sejrsmålet og vi var 10.000, der gik glade i låget hjem gennem skoven igen i visheden om, at AGF og Martin Jørgensen stadig lå nummer et. Lidet skulle vi vide, at et halvt år efter ville førstepladsen bitterligt blive stjålet fra os af en lidt for ivrig nordjysk målmand fra Brøndby. I øvrigt i en kamp, hvor Martin Jørgensen slet ikke var med.

Nej, hvor jeg elskede den tid. Sorgløsheden på og uden for banen. Venskabet og festerne. Gåturen til stadion med debat om, hvem der nu mon startede inde og med sommerfugle i maven – ikke bare over kampen, men om der nu var plads på vores foretrukne hjørne lige under uret. Den gang købte man nemlig ikke nogen billet i forsalg på Internettet – nej, man håbede, at der ikke var udsolgt, så man kunne få lov til at lægge 60 kr. i hånden hos en småsur kontrollør. Det var billetten ind til de hvi’e, ind til venskab og fest. Det var billetten hjem.

Og jeg elskede det AGF hold af seje ærgerrige spillere, som ikke kunne tabe – som ikke ville tabe. Som da vi på hjemmebane kom bagud 0-2 efter et kvarter mod OB. Men hvor vi alligevel fik 2-2, da den undseelige, men ultrafarlige Thomas Thorninger scorede til 2-2 ti minutter før tid. Eller da vi igen mødte OB og Per Pedersen igen havde bragt fynboeren foran med 0-1 og Hu hej Håvard Flo så dukkede op i overtiden og udlignede til 1-1 med det resultat, at jeg for den eneste gang virkelig har sat pris på løbebanen, der lagde cindersmateriale til en vild dans, som havde vi vundet det mesterskab, vi kom så smertefuldt tæt på det år.

Men med Martin Jørgensens karrierestop er den tid nu endegyldigt slut. Nu er der ikke længere end spillende forbindelse mellem min fortid og nutidens AGF. Nu kan jeg ikke længere sige til min dreng, at ham der – han spillede også, da vi var rigtig gode. For ham der – Martin Jørgensen – er der ikke mere. Han har stoppet sin flotte karriere, der startede, da jeg var ung og da mit hjerte blev hvidt. Så det var så det. De tider kommer aldrig tilbage. Men så er det godt, at AGF altid består.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here