Daniel Christensen

Daniel Christensen skriver rejsebreve hjem fra træningslejren i La Manga. Læs det første her om den turbulente rejse derned og den første træningskamp.

Mandag 9/2-2014 & Tirsdag 10/2-2014
Rejsen uden ende. De fleste har haft dårlige rejseoplevelser. Forsinkede fly, mistet bagage, DSB i juletiden. Men starten på træningslejren var alligevel speciel.

Mandag morgen var der afgang kl. 05.00 fra Fredensvang mod Hamborg Lufthavn, det var tid til årets træningslejr i spanske San Pedro del Pinatar. Alle var friske, frejdige og heldigvis total uvidende om hvilket kaos, der ventede os i Hamborg Lufthavn.

Da vi ankommer omkring kl.9, bliver vi mødt af en horde af politi, der pænt fortæller os, at der er strejke i lufthavnen, og at den er lukket ned i minimum fem timer. Fedt nok. Problemet er, at sikkerhedspersonalet har valgt at strejke, fordi de vil have mere i løn.

Efter vi har stået og ventet i omkring en halv time får vi mulighed for at checke ind ovenpå, hvis vi skynder os. Alle mand sætter herefter sprint for at komme af sted – Bo Jensen (pressemand) fik vist en fibersprængning – men vi er stadig uvidende om, hvilket kaos og ikke mindst hvilken kø, der venter os.

Langt om længe får vi checket alt vores bagage ind, og så bliver vi ellers mødt af et kaos, der kunne gøre Sallings juleudsalg til en overkommelig opgave. Årsagen er, at der kun er tre bånd åbne for at komme gennem security, men vi får os med nød og næppe slæbt gennem køen, vel og mærke to timer og 20 minutter efter vores fly skulle være lettet. Vi når endda helt ud til gaten, kun for at se vores fly trille ud på startbanen. Noget der var rigtig godt for stemningen på daværende tidspunkt.

Klokken er nu 12.30, og gode råd koster pludselig mere end Kim Aabech. Nå, vi får hentet vores bagage, og løsningen bliver, at vi bestiller billetter til Madrid klokken 20.40. Aldrig har jeg set en direktør svede så meget som Jacob Nielsen på daværende tidspunkt, selv hans højt elskede Hummel jakke blev smidt!

Ventetiden bliver fordrevet med kortspil, og der bliver diskuteret, om det hele bare skulle være iscenesat af AGF og særdeleshed Ole Hall, der sikkert ville springe frem med skjult kamera om lidt. Men nej, vi står i kø i cirka halvanden time mere, for så at finde ud af, at der er 15 mand der ikke kan blive checket ind, fordi check-in skranken nu også er blevet lukket. Genialt. Vi må pænt træde ud af køen igen og hente vores bagage.

Løsningen bliver, at vi ryger ind i en bus til Berlin, hvor vi ankommer klokken 01. Får et par timers søvn på et hotel, inden vi klokken 04.40 stikker mod lufthavnen i Berlin for at flyve mod Madrid klokken 07.20, hvor vi bare lige skal overstå fem timers buskørsel til La Manga.

36 timer efter vi kørte fra Fredensvang, når vi så San Pedro del Pinatar med de tungeste stænger og hoveder nogensinde – men træning skulle vi da ikke gå glip af, så af sted med os til en let gang hyggetræning for at få kroppen til at fungere igen. At rejse er at leve, så vi klager ikke.

Onsdag 11/2-2014
Onsdag morgen mødtes vi i receptionen. Håbefulde og spændte på dagens på program, som vi havde en anelse om ville blive hårdt, da vores fysiske træner var blevet en smule stresset over at vi “allerede havde misset tre træningspas” på grund af vores lange rejse. Så løbeskoene blev snørret, hvorefter vi løb afsted mod de flotte græsbaner, som desværre ikke var blevet vandet til stor fortrydelse for Nicolai Johannssen, der troede, at der pludselig var kommet strøm i bolden. Den hoppede i hvert fald mere end den plejer, kunne han tørt konstatere.

Træningen bød på de sædvanlige pasningsøvelser som opvarmning til et mindre spil, hvor boldbesiddelse var i fokus. Derefter var der pointspil til to mål. Et vinderspil betyder, at en sejr giver et kryds i bogen, og cirka hver anden måned bliver den med flest sejre belønnet, og de to mest tabende får en passende straf. Det blev selvfølgelig til en knusende sejr til undertegnedes hold.

Mellem de to træninger fik vi lige nøjagtig tid til en lille lur og en kop kaffe på altanen i høj sol. På Jeppe Kjær og Jesper Langes værelse blev der spillet vendespil, hvor taberen skulle gå efter sandwich i restauranten. Jeppe har en utrolig forbrænding, så han skal spise hver halve time cirka. Ret imponerende, faktisk.

Anden træning om eftermiddagen blev skudt i gang under ledelse af vores fysisk træner, Rostgaard. Koordinationsøvelser i stigerne med efterfølgende afslutninger. Den ellers kliniske afslutter, Mate Vatsadze, var helt godnat, og ramte ikke målet en eneste gang på de 30 spark han havde. Det skal siges, at stigerne kan forvirre mere end at gavne, som i dette tilfælde.

Efterfølgende blev der spillet et possessionspil med tre hold af seks, hvor det ene hold fungerede som bander (på siden af banen, ikke dem, der laver ballade). Det var lykkedes at få vandet banen, hvilket gjorde, at spillet flød noget bedre, og der var til Johannessens store glæde ikke så meget strøm i kuglen som dagen før.

Afslutningsvis stod Bent Christensen for at få sat folk i positioner på de defensive dødbolde, et vigtigt element. som der bliver brugt en del tid på, og heldigvis er det lidt sjovere at gå dødboldene gennem i shorts og t-shirt i solskin end på kunstgræns i minusgrader. Da vi kom hjem fra træning var der så en del arbejde i at skrubbe vores støvler, bolde og målmandshandsker rene efter den grønne farve, som de åbenbart at malet banen med. Banen er måske flot og grøn, men måske ikke så naturlig, som vi regnede med?

Torsdag 12/2-2014
Torsdag morgen starter tidligt. Allerede klokken 5.30 møder vi Staff i restauranten. Manden kan ikke sove mere end fire timer natten før en kamp, fordi han bliver så utrolig spændt. Han er på sin tredje kop kaffe, går hvileløst rundt og venter på selskab, så han bliver utrolig glad for at se os.

Staff brokker sig over, at han ikke kunne komme ind i restauranten allerede klokken 5, men den søde dame fortæller på spansk, at de altså normalt først åbner kl. 6. Staffs værelseskammerat, Stephan Petersen, dukker i øvrigt først op i restauranten omkring kl. 10. Han er topklar til kamp efter omkring 14 timers søvn. Nogen burde måske kigge på værelsessammensætningen, men i AGF er det sjovt nok anføreren, der vælger, hvem der skal bo sammen!

Dagens kamp starter rigtig godt, og vi kommer planmæssigt på 2-0 på to flotte scoringer af Jeppe Kjær. Derudover giver vi mere eller mindre ingen chancer væk i de første 45 min. En god start.
Anden halvleg starter desværre skidt. Viking har overtaget og scorer til 2-2, hvorefter kampen står og vipper. Der var et par gode muligheder for at få bragt os foran, men i stedet scorer Viking på en omstilling til 3-2, og får så scoret et par gange yderligere, hvilket var unødvendigt og ikke godt nok.

For de spillere, som ikke fik så mange minutter på banen, var der en god times træning tilbage på anlægget. En træning, som undertegnede observerede fra det tilhørende spaområde, i øvrigt iført badehætte, der åbenbart er lov i Spanien.