Fredensvang (diverse)

Fredag formiddag har AGF planlagt at spille en intern træningskamp i Vildbjerg.

AGF’s trænerteam får fredag formiddag mulighed for at se alle kampdygtige førsteholdsspillere an. Klubben har nemlig arrangeret en intern træningskamp, som skal spilles ved Vilbjerg Sports- og Kulturcenter klokken 10:30, det  er som udgangspunkt planlagt at spille to halvlege af 45 minutter.

Udover A-truppen er Oliver I. Pedersen, Michael Zacho og Malte Overgaard fra AGF’s U19-hold også udtaget. Cheftræner Morten Wieghorst må se bort fra David Devdariani, Andreas Laudrup og Marcus Solberg, der alle er ude med skader.

Skulle du have tid og lyst til at se kampen  så er adressen til Vilbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg.