Oliver I. Pedersen #denhvidetråd

Fredag aften rullede bolden for første gang til træning i AGF Talentcenter Aarhus, der er den officielle titel på et nyt talentsamarbejde mellem otte lokale klubber.

Fremover får 60 talentfulde, unge spillere indlagt en ekstra træningsdag hver uge. De skal nemlig ugentligt have en træning tilrettelagt af veluddannede trænere fra de otte samarbejdsklubber og AGF’s ungdomselitetrænere. De otte klubber der indgår i samarbejdet er Viby IF, Kolt/Hasselager IF, Stautrup, BMI, AIA/Tranbjerg, TMG, ASA og Lyseng.

– Der er altid spillere, der udvikler sig lidt senere – det kan være fysisk eller mentalt – og ved at de er i et talentcenter, får de den ekstra træning, som gør, at de kommer op på nogenlunde den samme træningsmængde som ungdomselitespillerne i AGF. Nogle af dem vil så tage et ryk og med tiden kunne konkurrere med spillerne i AGF. Med talentcentrene er konkurrencevilkårene mere ligeværdige, og det er helt klart vores forventning, at det vil øge talentmassen, udtaler Rasmus Stenild, der er leder af AGF Talentsamarbejde til AGF.dk.

Det fælles mål for de otte klubber har været at styrke talentarbejdet i Aarhus, og det har fået dem til at bilægge tidligere tiders rivalisering for i stedet arbejde sammen.



banner
+ Få 100% i bonus på første indbetaling
+ Få op til 1000 kr. i bonus
+ De største indenfor betting
+ Høje odds på lokale kampe
+ Live og almindelige odds
banner
+ 50 kr. gratis ved oprettelse
+ Op til 10.000 DKK i bonus
+ Live og almindelige odds
+ 50 free spins til casinoet (spilleautomater)
+ Alle sportsgrene

– Det har været et meget positivt forløb. Klubberne er selvfølgelig forskellige, men der har været en god dialog og et fælles ønske om at komme godt fra start, siger Peter Vestergaard, ungdomsformand i Lyseng IF, der det første halve år skal danne rammen om talentcentret.

– Der er kommet helt nye toner for talentudviklingen i byen, og det er kun positivt. AGF spiller en vigtig rolle i samarbejdet. Det er den faktor, vi alle samles om, og jeg er ikke sikker på, at vi havde fået kørt det i gang, hvis AGF ikke havde fungeret som mellemmand, slutter han overfor AGF.dk.