venagf

1. divisions nummer 3 mod nummer 4 – Der er tale om et topopgør, når AGF søndag eftermiddag løber på banen i Hjørring, hvor modstanderen er Vendsyssel.

AGF har resultatmæssigt været godt kørende i forårets første kampe, mens Vendsyssel endnu har til gode at smage sejrens sødme på denne side af vinterpausen.

Vendsyssel FF

Vendsyssel hænger fast i toppen af 1. division, selvom holdet ikke har ikke fået en optimal start på foråret. I de fire første kampe efter vinterpausen har nordjyderne hentet tre point. Det ene af de point kom i hus Skærtorsdag på hjemmebane efter 0-0 mod bundholdet fra FC Fredericia. Ove Christensens tropper er dermed uden sejr i de seneste syv kampe. Holdets topscorer med fem kasser i sæsonen er svenske Ken Fagerberg. Holdet har 34 point for 22 kampe, hvilket rækker til en 4. plads

Vendsyssels form i foråret: U-T-U-U

AGF

AGF var også i kamp torsdag, her var modstanderen FC Roskilde.  AGF skabte ikke mange chancer i kampens første halvdel, på trods på trods af at holdet havde overtaget. Steffen Rasmussen måtte kaste sig ud i fuld længde en enkelt gang, men måltavlen viste 0-0 ved halvlegen. Efter pausen kom AGF frem til mere, men helt farligt blev det ikke lige med det første.  Et kvarter før tid fik FC Roskilde en god mulighed, med et skud fra tæt hold, som Steffen Rasmussen fik afværget flot. De fleste tilskuere havde nok indstillet sig på, at kampen skulle ende 0-0, da stadion uret rundede 90 minutter.

I det andet minut af tillægstiden slog Daniel Christensen en lang aflevering, som Kim Aabech lagde til rette for Danny Olsen, der resolut sparkede bolden i kassen fra distancen til 1-0, kampens resultat. Og så brød jublen løs i Aarhus.

AGF ligger med sejren lunt i svinget til at snuppe den ene af de to oprykningspladser. Holdet er på tredjepladsen og har 38 point for 21 kampe. Lyngby på andenpladsen har 39 point, men har spillet en kamp mere end AGF.

AGF’s form i foråret: V-U-V

Indbyrdes opgør

De to holds mødtes i en træningskamp i vinterpause, over tre halvlege vandt AGF med hele 7-0 på en vindblæst  PR-Park i Rønde. Men træningskampe er en ting  turneringskampe noget andet.

Vendsyssel og AGF har mødt hinanden to gange tidligere i denne sæson. Tilbage i september måned vandt AGF 0-3 på Hjørring Stadion.  AGF’s to topscorere Mate Vatsadze og Kim Aabech stod bag et mål hver, mens Mads Greve fra Vendsyssel scorede selvmål. Måneden efter var Vendsyssel på besøg i Aarhus, det opgør endte 0-0.

Højdepunkter fra 0-3 sejren:

“Højdepunkter” fra 0-0 kampen her:

Trupnyt

Jesper Lange er den eneste nye mand i bruttotruppen i forhold til kampen mod FC Roskilde. I den kamp fik Helgi Danielsson et gult, der udløste karantæne, og islændingen er derfor ikke med mod Vendsyssel. Truppen er på følgende 20 mand, hvoraf to sorteres fra inden kampstart.

Målmænd: Steffen Rasmussen og Lukas Fernandes

Forsvar: Nicolai Johannessen, Arthur Sorin, David Cortés, Johan Lædre Bjørdal, Darnel Situ, Alexander Juel Andersen, Daniel Christensen

Midtbane: Kim Aabech, Davit Skhirtladze,Kasper Povlsen, Jens Jønsson, Danny Olsen, Stephan Petersen

Angreb: Morten Nordstrand, Marcus Solberg, Mate Vatsadze,Jesper Lange, Jeppe Kjær

 

Forventet startopstilling

 Steffen Rasmussen

                 David Cortés – Darnel Situ – Alexander Juel Andersen – Daniel Christensen

       Jens Jønsson  – Kasper Povlsen

Kim Aabech

Stephan Petersen – Morten Nordstrand – Mate Vatsadze

Kampfakta

– Kampen spilles på Hjørring Stadion med kick off 15:00

– Kampen vises på TV3 sport 1 med optakt fra 14:30.

– Kampens dommer er Michael V. Jensen.