Jens Jønsson

For U21-landstræneren er det ikke så vigtigt om Jens Jønsson spiller på midten eller i forsvaret – det vigtigste er, at han spiller.

Det er ingen hemmelighed at Jens Jønsson hellere vil spille på midtbanen end i forsvaret, hvor Morten Wieghorst ellers er glad for at bruge ham. Jønsson har tidligere udtryk bekymring over ikke at spille på sin favoritposition fordi, det er den plads han spiller, når han spiller på U21-landsholdet. Nu slår U21-landstræner Jess Thorup så fast, at han finder spilletid vigtigere end den præcise position.

– Vi har så dygtige midterforsvarere, at jeg ikke ser ham som en midterforsvarer, men som defensiv gardering på midtbanen. Dér har jeg brugt ham hver gang, og derfor er det ikke sindssygt afgørende for mig, at han spiller den position hver gang i AGF. Det vigtigste er, at han får spilletid, udtaler Thorup til Jyllands-Posten.

Læs også: Jønsson sigter efter midtbanen i foråret

Og faktisk ser U21-landstræneren det slet ikke som et problem, at Jønsson ikke altid spiller samme plads.

– Det kan være negativt, hvis han ryger rundt mellem flere forskellige positioner som back, midterforsvarer, midtbane og så videre, men det er jo ikke tilfældet. Omvendt kan det være en fordel for ham, at han kan dække flere positioner.

I samme artikel slår sportschef Jens Andersson fast, at Jønsson ikke er blevet lovet noget af klubben, og dermed burde den sag være lukket.

Alt tyder også på, at Jens Jønsson er at finde i det centrale forsvar i kampen mod AC Horsens på søndag.