Kasper Povlsen

Der har længe været spekuleret i, om arbejdshesten Kasper Povlsen fik sin kontrakt i AGF forlænget. Den løbestærke midtbanespiller har kontraktudløb til sommer, og han er i denne sæson blevet slået af holdet i AGF, hvor både Helgi Danielsson, Danny Olsen og Jens Jønsson har stået foran, når der skulle vælges spillere til midtbanen.

Derfor forlader Kasper Povlsen også AGF, når kontrakten udløber. Det afslørede han tirsdag.

– Der er noget på bedding, og det er ved at være oppe over, at der er noget nyt på plads, sagde Kasper Povlsen tirsdag aften inden kampen mod Køge til TV3 Sport.

I Haderslev vil sportschefen Hans Henrik Haysen ikke løfte sløret for, om Kasper Povlsen er på vej syd på.

– Vi kender til Kasper Povlsen og hans situation i AGF. Han er en interessant spiller for os, men mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Der kan ske meget på kort tid, lyder det fra Hans Jørgen Haysen.

25-årige Kasper Povlsen har spillet i AGF siden 2003, hvor han som ganske ung kom til klubben fra Dronningborg, og han har spillet 187 kampe i den hvide trøje.