Lars fournais

AGF’s ledelse har hele tiden holdt fast i, at klubben godt kunne overleve endnu en sæson i den næstbedste række, hvis det var nødvendigt. Det bliver det ikke, og det er klubbens bestyrelsesformand, Lars Fournais, med tilfreds med.

– Hold nu kæft. Jeg er meget, meget lettet. Nu kan vi komme videre med anden del af vores plan, nemlig Superligaen. Jeg ved godt, at vi har sagt, at vi kunne holde til endnu en sæson i 1. division, men det er altså virkelig svært at rykke op. Desuden har det stor økonomisk betydning igen at spille i den bedste række, og så er det ikke mindst vigtigt for hele byen og dens selvforståelse og humør, at AGF er tilbage i Superligaen, siger Lars Fournais til Jyllands-Posten.

– Set over de seneste 17 kampe har vi været det bedste hold i 1. division. Vi har kun tabt en af de kampe. Det er en stor bedrift, siger Lars Fournais.

Nu går AGF en spændende tid i møde, hvor truppen skal optimeres til at overleve i Superligaen, og der kan komme rigtig mange spillere ind i sommerens transfervindue, hvor en del spillere også forlader klubben.