Mate Vatsadze

Mate Vatsadze’s kontrakt udløber ved udgangen af dette år, og han giver udtryk for, at han gerne vil have den forlænget.

Vatsadze har haft en succesfuld sæson for AGF. Han har scoret 18 mål og er derfor 1. divisions topscorer. Georgierens kontrakt udløber til nytår, men AGF har endnu ikke indikeret, om de vil forlænge med angriberen eller ej. Vatsadze selv ser dog gerne, at aftalen bliver forlænget:

– Jeg håber, jeg bliver her, men nu må vi se. Jeg har ikke været i kontakt med Jens Andersson (sportschef,red.) endnu, men det kommer jeg til inden længe, siger den 26-årige angriber til stiften.dk.

Mate Vatsadze kom til AGF fra FC Dila Gori i 2012.