Ung AGF’er lykkelig over debut

malthe dahl overgaard

Der var debut til både Malte Overgaard og Michael Zacho, da AGF spillede 2-2 mod Lyngby i sæsonens næstsidste kamp. Den førstenævnte AGF’er kom til klubben sidste år fra Viborg, og har trænet regelmæssigt med førsteholdstruppen under Morten Wieghorst.

– Jeg fik besked lige efter eksamen om, at jeg var udtaget til Lyngby-kampen. Det var dejligt, sagde Malthe Dahl Overgaard til Jyllands-Posten efter kampen.

– Jeg synes, at det var en stor oplevelse, og det er helt klart noget, jeg vil huske resten af mit liv, sagde Malthe Dahl Overgaard.

Malte Overgaard får endnu en chance for spilletid, når AGF i den sidste kamp tager imod AB hjemme på NRGi Park.